Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
mig fladt ned på Ansigtet i Læ af en Rad Timian, men jeg blev
så morbanket fra Top til Tå, at jeg ikke kunde gå ud på ti Dage.
Dette kan man heller ikke undres over, da Naturen i dette Land
følger de samme Forhold i alle sine Virkninger, og et Hagelkorn
her er næsten atten hundrede Gange så stort som i Europa, hvilket
jeg kan bevidne af Erfaring, da jeg af Nysgjerrighed målte og vejede dem.
Men en farligere Hændelse traf mig i samme Have, da min
lille Plejerske, som troede, at hun havde sat mig på et sikkert Sted
(hvilket jeg ofte bad hende så indstændig om at gjöre, for at jeg
kunde være alene med mine Tanker), og som havde ladet Æsken
blive hjemme for at slippe den Umag at bære den, gik til en anden
Del af Haven med sin Guvernante og nogle Småpiger af sit
Bekjendtskab. Mens hun var så langt borte, at hun ikke kunde høre mig,
kom en liden hvid Raphønsehund, som tilhørte en af Overgartnerne,
og som tilfældigvis var sluppet ind i Haven, løbende hen til det
Sted, hvor jeg lå. Hunden gik efter Tæften, kom lige hen til mig,
tog mig i Munden og løb lige hen til sin Herre, logrede med Halen
og lagde mig sagte ned på Jorden. Til al Lykke var den så godt
oplært, at den bar mig mellem Tænderne uden at såre mig og endog
uden at rive itu mine Klæder. Men den stakkars Gartner, som
kjendte mig vel og havde stor Godhed for mig, blev overordentlig
ræd. Han tog mig sagte op i begge Hænderne, og spurgte mig,
hvorledes jeg havde det; men jeg var så forskræmt og så åndeløs,
at jeg ikke kunde tale et Ord. Efter nogle Minutter kom jeg til
mig selv igjen, og han bragte mig sikkert til min lille Plejerske, som
nu havde vendt tilbage til det Sted, hvor hun havde forladt mig og
var i den frygteligste Sjæleangst, da hun ikke så mig, og da jeg ikke
svarede på hendes Råb. Hun skjændte dygtig på Gartneren for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
