- Project Runeberg -  Gullivers Rejser til Lilleput og Brobdingnag /
149

(1878) [MARC] Author: Jonathan Swift
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

149

at dræbe et Dyr med ti Gange mere Styrke end min. Min Helbred
var meget svækket ved det stadige Trælarbeide at skulle underholde

o o

Pøbelen hver Time på Dagen; og dersom min Husbond ikke havde
været ræd for, at der var Fare for mit Liv, vilde Hendes Majestæt ikke
have fåt så godt Kjøb. Men da jeg ikke nærede den ringeste Frygt for
at blive ilde medhandlet under Værn af en så stor og god Herskerinde,
Naturens Prydelse, Verdens Yndling, sine Undersåtters Lyst og Glæde,
Skabningens Føniks, så håbede jeg også, at min forrige Herres Frygt
skulde vise sig ugrundet; thi jeg kjendte allerede en åndelig Oplivelse
under Indflydelsen af hendes allerhøjeste Nærværelse.

Dette var Summen af min Tale, som jeg holdt under mange
Fejl mod Sproget og megen Stammen; den sidste Del var ganske
formet efter den Stil, som er dette Folk egen, af hvilken
Glumdalclitch lærte mig nogle Fraser, mens hun bar mig lien til Hoffet.

Dronningen, som viste megen Overbærenhed med min
mangelfulde Tale, var dog forbauset over at finde så megen Forstand og
sund Sands hos et så lidet Dyr. Hun tog mig i sin egen Hånd og
bragte mig ind til Kongen, som havde trukket sig tilbage til sit
Kabinet. Hans .Majestæt, en Fyrste med et meget alvorligt, strengt
Udseende, blev ikke rigtig opmærksom på min Skikkelse ved første
Syn og spurgte Dronningen koldt om, hvorlænge det var, siden hun
var blevet glad i en splacnuck; thi han tog mig sandsynligvis for et
sådant Dyr, da jeg lå på mit Bryst i Hendes Majestæts højre Hånd.
Men denne Fyrstinde, som ejer uendelig megen Forstand og Lune,
satte mig sagte på mine Fødder ned på Skrivebordet og befalede mig
at give Hans Majestæt en Beretning om mig selv, hvilket jeg med
få Ord gjorde; og Glumdalclitch, som ventede i Doren til Kabinettet,
og som blev sluppet ind, da hun ikke kunde holde ud, at jeg skulde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:34:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gullrejser/0165.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free