- Project Runeberg -  Gullivers Rejser til Lilleput og Brobdingnag /
130

(1878) [MARC] Author: Jonathan Swift
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

130

ikke skal tænke, at disse Uhyrer virkelig var vanskabte; thi jeg må
vise dem den Retfærdighed at sige, at det er en vakker Folkerace,
og i Særdeleshed forekom min Husbonds Ansigt mig velskabt, når
jeg fra en Hojde af seksti Fod så på ham, og alligevel var han bare
en Landmand.

Da Middagen var endt, gik min Husbond ud til sine
Arbejdsfolk, og jeg kunde forstå af hans Stemme og Miner, at han gav sin
Kone streng Befaling til at tage vare på mig. Jeg var meget træt
og tilbøjelig til at sove, og da min Madmoder så det, lagde hun mig
på sin egen Seng og dækkede over mig med et rent hvidt
Lommetørklæde, som var større og grovere end Storsejlet på et Krigsskib.

Jeg sov omtrent i to Timer og drømte, at jeg var hjemme hos
Kone og Børn, hvilket forhøjede min Sorg, da jeg vågnede og fandt
mig alene i et uhyre stort Værelse, som var mellem to og tre hundrede
Fod langt og over to hundrede Fod højt, og liggende i en tredive
Fod bred Seng. Min Madmodor havde gåt ud for at se til sit Hus

v

og havde stængt mig inde. Sengen var åtte Alen over Gulvet. Mens
jeg lå og overvejede, hvorledes jeg skulde komme ud af den, krøb to
Rotter opefter Sengeomhænget og lob snusende frem og tilbage på
Sengen. En af dem kom næsten lige hen til mit Ansigt, så at jeg
forfærdet for op og drog mit Sværd for at forsvare mig. Disse
skrækkelige Dyr var dristige nok til at angribe mig fra begge Sider, og en
af dem lagde Forlabben op på min Krave; men heldigvis lik jeg
rispet Bugen op på den, før den kunde tilføje mig noget ondt. Den
faldt ned ved mine Fødder, og da den anden, så sin Kammerats
Skjæbne, flygtede den, men ikke for jeg havde såret den i Ryggen
så at Blodet randt af den. Efter denne Bedrift gik jeg sagte op og
ned på Sengen for at puste ud og gjenvinde mit Mod. Disse Dyr

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:34:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gullrejser/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free