- Project Runeberg -  Gullivers Rejser til Lilleput og Brobdingnag /
117

(1878) [MARC] Author: Jonathan Swift
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lod alt stå, da hun lændsede godt for Sjøen, og vi vidste, at så længe
Forstangen var oppe, var Skibet sikrere og skar bedre gjennem
Sjøen, da vi så at vi havde rum Sjø. Da Stormen var forbi, satte
vi Fok og Storsejl og brasede bak, hejsede Mesansejl, Storemersseil
og Fokkemerssejl. Vor Kurs var Ost-Nord-Ost, Vinden Sydvest.
Vi lagde os for Bagbordshalser, gjorde los vore Luvarts Braser og
Gigtoug; vi skar ind Læbraser og halede tot Buglinerne, gjorde dem
fast, halede over Mesanhalser til Luvart og holdt Skuden fuldt og
op imod Vinden så nær som den vilde ligge[1].

I denne Storm, som fulgtes af en stærk Vest-Syd-Vest Vind,
førtes vi efter min Beregning omtrent fem hundrede Mil mod Øst,
så at den ældste Matros ombord ikke kunde sige, hvor i Verden vi
var. Vore Levnetsmidler holdt godt ud, vort Skib var stærkt og
Sundhedstilstanden blandt Mandskabet god, men vi var i største Nød
for Vand. Vi tænkte, det var bedre at holde ved den samme Kurs
end at dreje af mod Nord, hvilket kunde have bragt os til de
nordvestlige Dele af det store Tartari og ind i Nordishavet.

Den 16de Juni 1703 fik en Gut i Fokkemasten se Land[2].
Den 17de havde vi helt Sigte på Land, en 0 eller et Fastland
(hvilket vidste vi ikke), på hvis Sydside var et lidet Næs, som stak
ud i Sjøen, og en Vik, som var altfor grund for et Skib på over
hundrede Tons. Vi kastede Anker en Mil fra denne Vik, og vor
Kaptejn sendte tolv af sine Mænd godt bevæbnede ud i Storbåden
med Vandfade, for det Tilfælde at der var Vand at finde. Jeg bad
om at måtte følge med dem, for at jeg kunde få se Landet og
muligvis gjøre Opdagelser. Da vi kom iland, så vi ingen Elv eller
Kilde, heller ikke noget Spor til Indbyggere. Vore Mænd vandrede
derfor langsmed Kysten for at finde noget ferskt Vand nær Sjøen,


[1] Dette er en hel Opramsing af
Sjøudtryk, men meget vittig gjort, så at de
tilsyneladende er sammenhængende og korrekte, mens
de i Virkeligheden parodierer de omstændelige
Skildringer i ældre Rejsebeskrivelser. Scott
fortæller, at Sjøfolk har været meget bryd med at
prøve på at forstå Enkelthederne.
[2] Det Landkart, som fulgte med denne
Rejse, fremstillede Brobdingnag som en stor,
aflang Halvø, der ved et smalt Ejd er forbundet
med Nord-Amerikas Vestkyst, omtrent på Højden
af Kalifornien, hvorhen „Adventure“ ved et
usædvanligt Træf var blevet drevet midt igjennem
det asiatiske Arkipelagus uden at øjne eller
kjende Land.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:34:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gullrejser/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free