- Project Runeberg -  Studier over Guldalderen i dansk digtning /
229

(1890) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BREDAHL. 229

Collins Søn denne snirklede Efterskrift: »Bønfald Deres
ædle Fader paa mine Vegne om Tilgivelse, fordi jeg har
adresseret dette Brev til ham. Min Forlegenhed med
Deres Adresse har forledet mig til dette Vovestykke.«
— Saaledes kan Livet tilrede et Menneske!

Men det mærkes ogsaa paa det vredne Sprog, at
Ydmygheden er fremkunstlet. Det er i Bunden en vild
Fugl, — utøilet og udisciplinær. Ingen Tvang har han
kunnet paalægge sig, derfor var han ikke blot uskikket
til Menneskers Selskab — f. Ex. til at paatage sig et Em-
bede —, men ogsaa til at indrette sit Liv frugtbringende.
Saasnart han skulde studere paa egen Haand, efter at være
sluppen af Skole, saaes hans Udygtighed til at skole sig;
og den ser man ogsaa i hans Digtning.

I Digtningen kommer vel Plebeiernaget frem, men
ofte hæver det sig til misantropisk Klarsyn og sædelig
Oprørskhed. Da fanger han Livets skjærende Disharmo-
nier ind i sin Poesi og blander dem ind i Tids-Idealismens
ophøjede Harmoni, der i Ætheren anslaar »Alnaturens
Akkorder«, medens jordisk Nød ligger for lavt til at kunne
naa dens Øre. Livets Løgn møder ham overalt: han er
lydhør for Hykleriets Sprog og véd, hvad de skjønne Ord
dække; med moderne Mistro bortanalyserer han de »ædle
Følelser« og haaner Sottos, »den himmelfaldne Ynglings«
(Ingemanns) Tro paa »Kjærlighedens rene Kilde«. Selv
iklæder han sig barsk Brutalitet, hader »det vanvittige
Føleri« og vælger af Had til den snerpede Tamhed i
Sproget det plumpe og uhøviske, »Kraftgeniernes« Sprog.
(Se Iste Udgave af »Scener«ne.))

Hans Fantasis tøilesløse Vildhed viser sig ogsaa i den
totale Mangel paa Komposition. Ligesom Digterens Breve
er ét Væv af Episoder og Svinkeærinder, saaledes sammen-
føjer han helt vilkaarlig Scenerne, og Dialogen er ganske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:32:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/guldalder/0243.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free