Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bbgs as] FE TET
ERR: TS,
i
"SEGS Tr BEY SL: E 534
NESS SEM ae 5 SE SS HERE ES SEP SE" SES SEE REE:
er Te
imnsssme sinn" SRSEERESS
Es
eee, er ERE
192 ROMANTIKEN SOM OPRØR MOD KULTUREN.
de daarlige af Blichers Noveller, endvidere i L. Kruses. Dette
er ogsaa Opfattelsen i Søtofts, endnu i Hauchs og Hei-
bergs Dramer. Man skildrer endvidere extatiske, inspi-
rerede Tilstande, hvor Sjælen handler uden Sammenhæng
med sin øvrige Karakter: Sværmeri, Bersærkergang, Søvn-
gjængeri benyttes. Og selve Menneskets højeste Form af
Liv, det kunstneriske og videnskabelige Genis Frembrin-
gelsesakt fremstilles atter og atter som en dunkel Aaben-
baring, der kommer over den Enkelte uden Sammenhæng
med hans øvrige Sjæleliv, og uden at han i mindste Mon
selv forstaar eller er Herre over, hvad der sker.
Menneskets oprindelige Lettroenhed vaagner igjen. Den
kristne Undertro lever op. Klarheden synes nu Fladhed,
det er i Dunkelheden, man søger Sandheden. Det for-
kyndte Herder, det forkynder hos os Grundtvig. Endnu
i Mythologien 1832 erklæres det for den fordærveligste
Løgn, »at Klarheden skulde være Lyset, og Haandgribe-
lighed Sandheds Fødselsmærke«. »Ethvert Menneske, der
bliver sig sin aandige Natur bevidst, er sig selv en saa
vidunderlig Gaade, at han støder visselig Intet fra sig blot,
fordi det er underligt og synes uforklarligt som han selv,
nei! det Underlige drager ham tværtimod uimodstaaelig,
fordi det i Grunden ligner ham». Den samme Tanke
bærer al Hauchs Digten; allerede som ung (Athene 1815)
forkynder han, at »Klarheden maa konsekvent underord-
nes Dybden«, maa »synke tilbage i en højere Dunkelhed«,
Øjet underordnes Øret, Mathematiken Filosofien. I Vir-
keligheden er det ogsaa en Fantasitrang, her vaagner.
Den Vilde lever i Spænding og Forundring; men jo mere
bekjendt og forudberegneligt alt bliver, des kjedeligere
bliver ogsaa Livet. Og selve Kulturen indretter ogsaa
Livet saa stadigt og regelmæssigt, at det Uforudsete og
Æventyrlige ingen Plads har. Men derfor raaber nu i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
