- Project Runeberg -  Studier over Guldalderen i dansk digtning /
139

(1890) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GRUNDTVIG. 139

Han tager saa tungt og haandfast om hver Idé, hver
Stemning i sig, føler Trang til at lade den brede sig og
udfolde sig, lade den løbe Linen ud. Han holder en Idé
fast f. Ex. den, at Fred kun vindes gjennem Kamp, og
varierer den saa i altid nye Billeder, der mer og mer
indtrængende illustrere og demonstrere (»Freden«): det
er ikke Oehlenschlågers yppige Fantasivæxt, thi Anskuel-
sen hviler helt i den fælles Idé, som blot parafraseres.
Eller et gammelt Sagn, et Stykke Historie har i hans
Sjæl afsat en vis Grundfølelse som »Morale«, og denne
føler saa Behov til at udtrykke og indprænte sig ved at
gjenfremstille Fortællingen i sit Lys: »Vilhelm og Svend«
er heltigjennem Pegepind for den med Varianter gjen-
"kommende Morale: »De Venner ene lignes kan — ved
David og hans. Jonathan«; de forskjellige Sagngjenfortæl-
linger i »Jyllands Rimkrønike« udfolde sig helt af den
Grundstemning, der ligger i Afsnittenes stadige Indledning:
»Det er helt underligt et Sprog — hun har den Dane-
sage, — hun taler kun saa jævnt og dog — saa sødt om
gamle Dage«; og hele det lange »Roskilderim« bæres og
fremgaar helt af én: og samme, lidet bølgende Stemning.

Deraf hans Poesis mægtige Enklang: her er intet
sammenstykket, alt er i ét Aandedræt. Enheden er be-
" tonet, Mangfoldigheden kun lidet. Indtrykket er gribende,
men trættende enstonigt — som en hebræisk Salmes.
Dennes Parallelisme og Gjentagelse gjennemsyrer ogsaa
Grundtvigs poetiske Stil (»Velkommen!« i Rimbrevet til
Baggesen; Begyndelserne »naar du« og »saa syng« i »Til
min Sangfugl«; den stærke Benyttelse af Omkvæd). Og-
saa Rytmen bølger i Reglen frem i ensformig, uendelig
Melodi. Og Grundtvigs Poesi har derfor — som opstaaet
ad denne Vei — udviklet den ægte didaktiske og episke
Tone, hvor Indholdet udfolder sig efter sin naturlige Udvi-

lit
HR
Hi
($
(hl
Ki
lb
KN
N
Ht
Ik
Ka
NÅ 4,
DER |
Al |
|
”M. :
(
(HB
ivg
(å 4
ftv |
|
MÅ |
Hil
14
Eu
DEN
2
ig 4
ve
UI |
27? |
f Ø |
y ||
| i
Må Åå
i |
i 4
EN å
WI |
AN
FR
"hi |
ik if

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:32:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/guldalder/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free