- Project Runeberg -  Studier over Guldalderen i dansk digtning /
122

(1890) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

122 : OEHLENSCHLAGER.

Debora, beslægtet med Tante Ursula), en idiotisk vrøvlende
Træl (Karker).

Overhovedet giver den rige Følelsesbevægelighed
Oehlenschliger Gaven at fremstille levende Mennesker,
ikke ved dyb Sjælekundskab, derfor aldrig komplicerede
og fjerntliggende Naturer, men ved umiddelbar sympatisk
Medleven. Hvor lidet psykologisk eller historisk korrekte,
hvor lidet konsekvente endog de kan være, leve baade
Dramafigurerne, Nordens Guder og Heltedigtenes Skikkelser:
Helge, Hroar, Skuld, Yrsa, Bjarke, Vøgg, Hjalte — leve
med det umiddelbare Liv, der skabe Illusion. Imidlertid:
reflekterte og sammensatte Figurer staa Oehlenschlåger for
fjernt, dem kan han ei gjenskabe. Noureddin falder fra hin-
anden, som allerede Hauch har bemærket. Sokrates er en
temlig tarvelig Godmand. Bedst er Hakon magtet, baade
det Godmodige, det Store, det Magtsyge og Grumme er
der. Men han gaar itu: i Forholdet til Thora er han
moderne: »forlegen«, sofistisk, »Don Juan«, — fra hvilken
Figur et Træk ligefrem er hentet —; i 3dje Akt skyder
han spidsfindig Skylden fra sig — det ligner lidet Hakon,
i 4de Akt siger han, da Beslutningen om Sønofret modnes:
»Jeg har endnu en vakker lille Gut — med gule Haar,
med Øjne blaa som Gimle — uskyldig som den klare
Morgenstjerne. — Ham gjælder det dog ej, du lyse Freya
— du tager dog ei, hvad du selv har givet« — menneskelig
bløde Ord, men sikkert ei den vilde Hednings, som bag-
efter virkelig ofrer Barnet; i ste Akt er han sig end mere
ulig. I »Stærkodder« forelaa det interessante Problem:
at tegne en Helt og Hædersmand, som havde været en
Nidding; men der er slet intet Forsøg gjort paa at binde
en Traad fra Før til Nu: det er en almindelig Helt,
med den uforklarlige Fortid som en Lænke om Foden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:32:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/guldalder/0136.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free