Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NYBRUD-SLÆGTENS NATUREL. 39
i Søndermarken og i det øde Slots Billedsale eller opfører
Komedie méd Søstéren og "den eneste Kammerat; fra
Leiebibliothéeket vandrer han ’den lange Vei med sin Bog-
bylt, ” Ørstederné ” studere ovre paa Langeland alt, alt,
hvad Tilfældet ’spiller "(dem i Hænde! "Grundtvig ligger
ene "og" stirrer op i Skyerne eller gjennemstøver i’ Ferie-
besøgene alle Præstegaardens Bøger, ja binder i sin Hunger
éndog an med de gamle Skjøder oppe paa Loftet. Saadan
gåar’ ogsaa’Mynster om, ene og drømmende, men altid
beskjæftiget, om ei med andet, saa med at skrive alt, han
ved nd 1 en Bov, for”dog at være’ Fotfåtter””"Der’ ér’ en
mægtig Fremfærd og Ærgjerrighed i dem. Man huske
det stolte Drengeportræt af Oehlenschlåger: han vil blive
til’ noget, har vage, men” stærke Aspirationer. ’Mynster
»havde ’for høie Tanker om sig til at være forfængelig«,
og H. C. Ørsted tilstaar, i sin Barndom at have næret de
største Tanker om sig og fortæller, åt da man spurgte
ham som Dreng, hvad han vilde være, forlangte”han først
at’ vide, hvad’ der var det Fornemste i Verden. "»Den
romerske Keiser<«. —’ »Det vil jeg altsaa være«.
Alle er’ det ensomme, indadvendte Naturer, — det er
det afgjørende Træk, der skiller disse fra den tidligere,
vaagefit udadvendte, livlige og sociale Type, som bærer
Aandslivet herhjemme i det ’18de Aarhundrede. Nu er
det de nordisk indesluttede, melankolske Naturer, som
Tiden bærer frem, navnlig saaledes, som den fra Dannel-
seslivet siden ca. "1750’ banlyste Pietisme i de lavere Lag
havde" farvet og uddybet det nationale Temperament. | Thi
alle ’disse Aander håve vel Rationalismen — saa at sige —
til Fader, men Piétismen til Moder. Om Oehlenschlåger
og Steffens gjælder det bogstavelig: deres Fædre vare lyse
Hoveder af Tidens Fritænkere,’ deres Mødre religiøse og
tungsindige, halvt pietistiske... Hos Mynster og Grundt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
