Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 67 —
officielle moral og tidens offentlige orden. Takket være romernes
erobring, som hadde nedrevet de nationale skranker, kunde hans
discipler og hans disciplers discipler spre sig og bragte i
virkeligheten evangeliets forkyndelse til alle de lande som var kjendt av
de gamle. Overalt blev de mottat med aapne armer av slaverne og
kvinderne, de to klasser som var de mest undertrykte, de mest
lidende, cg naturlig tillike de mest uvidende i den antike verden.
Gjorde de r.ogen proselyter i den priviligerte og dannede verden,
skyldte de det fremdeles, for en meget stor del, bare kvindernes
indflydelse. Deres mest omfattende propaganda øvedes næsten
utelukkende blandt folket, som var likesaa ulykkelig som sløvet av
slaveri. Det var proletariatets første opvaagnen, dets første
principielle oprør.
Kristendommens store ære, dens ubestridelige fortjeneste, og
hele hemmeligheten ved dens uhørte og forresten helt berettigede
triumf, var at den henvendte sig til det lidende og umaadelige
folk, som den antikke verden, utgjørende som den gjorde et
snevert og grumt intellektuelt og politisk aristokrati, negtet liketil
menneskehetens ringeste kjendemerker og enkleste rettigheter.
Ellers vilde den aldrig ha kunnet utbre sig. Den lære som Kristi
apostler fokyndte, saa trøsterrik den end har kunnet .synes for de
ulykkelige, var altfor oprørende, altfor fornuftsstridig, betragtet
fra dene menneskelige forstands synspunkt, til at oplyste
mennesker hadde kunnet anta den. Med hvilken triumf taler ikke ogsaa
apostelen Paulus om troens forargelse, og om den guddommelige
galskaps triumf, som blev avvist av aarhundredets mægtige og vise,
men saa meget lidenskabeligere antat av de enfoldige, de uvidende
og fattige i aanden !
I virkeligheten trængtes en meget dyp misfornøielse med livet,
en meget stor hjertets tørst, og en næsten absolut fattigdom i
aanden, for at anta den kristne absurditet, som av alle religiøse
absurditeter er den dristigste og uhyrligste.
Den var ikke bare en ophævelse av alle oldtidens politiske,
sociale og religiøse institutioner: den var den absolute omstyrten
av den sunde sans, av hele den menneskelige fornuft. Det
haand-gripelig eksisterende væsen, den virkelige verden, blev fra nu av
betragtet som intet; produktet av menneskets abstraherende evne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
