Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 8 —
de eiendommelige love for vor aand, som formes og utvikles alene
ved hjælp av de samme erfaringer, og saa at si ikke er andet end
deres gjenfrembringelse i tanken, eller hjernen, eller deres
reflekterte hovedindhold.
Idealistenes system viser os ganske det motsatte. Det vender
absolut op ned paa alle menneskelige erfaringer og paa den
almindelige fælles sunde sans som er den nødvendige betingelse for
al menneskelig forstaaelse, som, idet den hæver sig fra den enkle
og enstemmig anerkjendte sandhet, at 2 gange 2 er 4, til de
høieste og mest indviklede videnskabelige betraktninger, og forresten
aldrig antar noget som ikke er strengt bekræftet av erfaringen
eller iagttagelsen av ting eller kjendsgjerninger, utgjør det eneste
alvorlige grundlag for menneskelig kundskap.
I stedet for at følge den naturlige vei nedenfra opad, fra det
lavere til det høiere, fra det forholdsvis enkle til det mere
sammensatte ; istedetfor fornuftig og rationelt at følge den
fremadskridende og virkelige bevægelse fra den verden som kaldes den
anorganiske til den organiske verden, planteverdenen, derefter
dyreverdenen, og videre den specielt menneskelige verden ; fra den
kemiske materie eller det kemiske væsen til den levende materie eller
det levende væsen, og fra det levende væsen til det tænkende
væsen, — vælger de idealistiske tænkere, besatt, forblindet og drevet
av det guddommelige hjernespind som de har arvet fra teologien,
den stik motsatte vei. De gaar ovenfra nedad, fra det høiere til
det lavere, fra det sammensatte til det enkle. De begynder med
gud, det være sig som person, eller som guddommelig substans eller
idé, og deres förste skridt er et frygtelig fald fra det evige ideals
sublime høider ned i den materielle verdens smuds ; fra den
absolute fuldkcmmenhet tii den absolute ufuldkommenhet ; fra tanke
til væren, eller snarere fra det høieste væsen til intet. Naar,
hvorledes og hvorfor det guddommelige, evige, uendelige væsen, den
absolutte fuldkommenhet, formodentlig træt av sig selv, har
bestemt sig til dette fortvilede salto mortale (dødssprang), se det
har ingen idealist, eller teolog, eller metafysiker, eller digter
nogensinde været istand til hverken selv at forstaa eller forklare for de
ulærde. Alle tidligere og nuværende religioner, alle den
oversanselige filosofis systemer hænger i dette enestaaende og uretsvangre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
