Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
modtager det kun altfor let et uhelbrcdeligt Hje1«testød.
Har da det friske Haab, Mod og Udholdenhedsaaledes
forladtNutidens Ungdom, at den ikke tør prøve at løfte
Livets Byrde? De er, det veed jeg, et Menneske med
mange Kundskaber; hvorfor behøver De at forlade De-
res Fædreland og sender-rive et Baand, der var Dem
selv dyrebart?
—— O kjære Onkel! De er ædel, viis og forsøgt
i Verden. Dog er der Eet, hvori De ikke er forsøgt:
De har aldrig kjendt den bittre Ydmygelse,· hvormed
den stolte Verden nedtrykker deri Fattige, Den, som
ingen borgerlig Stilling, intet Navn giver Anseelsei
dens Øine. Jeg har Uret i at have forspildt den Tid
og forsømt de Veie, sotn føre til disse uundværlige Go-
der: borgerlig Agtelse og sorgfrit Udkommez men dog
er jeg mig bevidst, ikke at have spildt min Tid i Ør-
kesloshed· Tvertimod! En Iver for i Naturen, i Vi-
denskaberne at finde et Lys, som maaskee ikke aabenba-
rer sig for Den, der med altfor rastlos Iver vil gribe
det, det er min Brøde-, men derfor er jeg ingen Dag-
driver og Vagabond, men jeg veed, at det er de Hæ-’
dersnavne, som man almindelig tillægger mig, og det
kunde min Æresfølelse ikke bære. Devfor vilde jeg flhe
til Verdens Etide og søge en Fred og et Brod, jeg
ikke kunde finde her. Maaskee har jeg ogsaa heri Uret.
Men jeg har følt mig saa forladt. .Nu har jeg fundet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
