Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
hans Broders Violin. Sagte listede han sig opad Trap-
pen og ncermede sig frygtfom Georgs Der. Haii hørte,
at hans Broder, efter sin Sædva11e, i Mørkningen gik
op og ned ad Gulvet og phantaserede paa fire Violin.
Lemet til Muren stod Fredrik med foldede Hamden
Ak! sagde halr ved sig selv: Hvor hans Svilfrcim
for al anden Musik i Verden trænger sig til mit Hjertet
Min Ungdoms Drømme boe i disse hlvde, udholdende,
smeltende Toner- De ligesoin vugge mig ind i en anden
Verden. — Der gaaer han nu og trofter sig med »sin
eneste Ven-» soln han for sagde, og drømmer ikke om,
at en trofastere, langt kjærligere Ven staaer udenfor hans
Dør, uden at Vove at komme nærmere og forstyrre hans
Fornøielse med sin ukiaere Nærværelse. Hait kan ikke.
glemme sin forste Kieerlighedl Meit Georg! Du
elskede mig sore11d hende. Jeg har glemt hende, det er
fandt; men dig har jeg dog aldrig glemt. — Herregud!
ieg staaer her og klager for mig selv, som en Ene-
kjellingl . . .. Men jeg kan ikke trøste mig over at have
tabt denne udmærkede Mands Kjærlighed. Saa høit
elskede han mig! i saa mange skjønne Aar! Mere nu,. . . .
ak, i mange flere, mindre rosenfaroede, hvori vi aller-
meest have trængt til at holde fast ved hinanden, ere vi
adskilte ved en AfgrnndY dybere end Graven! thi mellem
hiin Verden og denne er maaskee dog et Baand for de
trofaste Hierterz men Ligegyldigheden, Uovereensster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
