Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
død for Knastens Nydelserz men vel er der Noget-·
Det, han sagde om Verdetts ældre Udseende. Pnhlienm
er egenlig Det, der fordærver mig Nydelsen. Det fore-
kommer mig sovnigt, eller, om det viser nogen Enthu-
siasme, saa synes mig, at det sjeldett er Kunsten selv,
som begeistrer det-
Ja! udbrød Georg: hvad det der siger, er talt ud
ud af mit eget Sind. Publicuttt er virkelig blevet gam-
melt og vrantent; det er, som om det havde tabt den
Uskyldighed, som hører til at nyde enten Kunstett eller
Naturen. Pluraliteten besøger ikke Theatret enten af
Kjærlighed til dett poetiske eller theatralske Kunst, men af
andre, al Kunst uvedkommende Grunde: Herrer for at
beundre en Dandserindes Been, Damer for at sammen-
ligne en Skuespilleri11des Dragt med Modesournalen;
mangen En for at træffe fme Bekjendte; uden at tale
om Dem, som blot søge et Sted, hvor de kan hvile efter
Middagsbordet, uden direct at sove. Jeg savner, lige-
som Vagner, mit kjære ungdommelige Parterre, hvorhen
mangen Student i sin Tid bragte sine nodtorstige Svare-
penge med en Følelse af lyksalig Forventning og Ær-
bødighed for dette Knastens Tempel, hvormed nu vist
ikke Een af Tusinde betrcede det; og dog siger jeg ogsaa
ligesottt Vagner: det er ikke Theatrets Skyld; me11 den
raae taagede Luft, som indhyller Publicum, svækker dett
Nydelse, Scenett kunde skjænke os. Men desværre! det
Z-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
