Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170 »
selv, kunde ivrigere onske at see ham fast bunden til
Maria , troede han at paasktmde denne Formian ved for
forste Gang at tale til Adolph om hans hemmelige
Kjærliglted. Efter at have takket ham, fordi han havde
gjort ham bekjendt med deri smukke Kom-, og efter at
have holdt eit lille Lovtale over hendes Elskveerdighed,
sagde han: »Bliv ikke vred, Broder! fordi jeg vaslter
mig ind paa dit Hjertes Anliggender, men jeg vilde
glæde mig umaadelig over at kunne kalde denne lille
Dame min Svigerinde, og jeg begriber ikke, hvad du
venter efter. Du er forelsket i hende, det er vist, og
hun elsker dig, det er ligesaa vist.« —- Et bittert Smiil
floi over Adolpbs Læber, idet han svarede: »Du er vel
underrettet!« »- »Ia det er jeg paa min Sjwli og det
skal jeg bevise dig.« Philip fortalte nu den Samtale,
han havde beluret, dog med nogle smaa Forandringer i
Henseende til Emma, for ikke at sige Noget, der kunde
robe hendes Andeel i denne Sag; men her spillede han
selv den samme Rolle, som hatt nylig havde hebreidet
Emma: Hans Medspillende var sinere end han; Adolph
begreb ligesaa godt Emmas Mening , som Maria havde
hegrevet den, men lod Modparten upaatalt sin Maske-
frihed, ligesom Maria havde gjort. Mariag Yttringer
derimod korte Adolph dybt, dog sagde han: »O jeg for-
staaer den trofaste Sjæls hun mennede ikke at udtale de
Ord, som vilde krænke den fraveekende Ven, hvis de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
