Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
378
mig med min Fætter, Maler Vei-ner.« — Nu kunde
Lise ikke strække sit Mod videre. Skjeelvende og groe-
dende skjulte lynn sit Ansigt i Bedstemoderens Favn.
Den gamle Mork klappede hende tropjertig paa Skul-
deren, og sagde: »Ja, ja, min lille Jomfru! tag Dem
ikke den Ting saa neer. Det er Ret af Dem at sige
Sandheden. Min Søn er en Vindbentel, som har la-
det sin Fader lode med Liimstangen. De er vist meget
bedre tjent med den Kjæreste, De har; jeg har ikke
den Fornøielse at kjende ham; men en dygtig Maler,
især ifald han er en Malermestee i Lauget, vil altid
kunne forsorge sin Kone bedre end min Junker Slens,
som jeg rigtignok skal læse for, naar jeg kommer hjem–
— Fru Derbp blussede, som i Feberhede, hun be-
gyndte flere Gange paa at sige Noget, som dog Jngen
forstod. Madame Berg førte den halvafmckgtige Lise
ind i sit Værelse, men kom strax tilbage og søgte med
milde og forbindtlige Ord at ende denne Sammenkotnst
med den aldrende Mand, der ogsaa meget venlig tog
Afsked og forlod Damerne.
Da Moder og Datter nu bleve ene, kunde den
Første neppe bare sig for Latter-, idet hun fremhævede
den unge Mørke Handlemaade. »Det er en fortræf-
felig Dyd, hvormed det Menneste har indtaget dit Sind-
Det vilde være en god Søn, fom du kunde vente dig
i Den, der behandler sin egen Fader med en saadan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
