Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352
jeg vel stedse hver Skygge af Clara. Dog har jeg
otn den Tid Intet at bekjende. Et og andet Forsøg
paa at nævne mig Personer, hvis Syn for nogle
Øieblikke oplivede min tomme Tilværelse, blev tilbage-
viist, undertiden paa en sor mig kraiikende Maade. Et
Par Gange var jeg saa heldig at trcesse ædle, af
Skjæbnen forfulgte Fruentimmer, som jeg kunde blive
en Støtte i deres hnuslige Stilling uden at forgribe
mig paa deres— Fred. — Da jeg efter min foromtalte
Reise til Hamborg kotn hjem, medbragte jeg til en Oberst
her i Byen et Brev, som jeg havde lovet en Bekjendt
at besørge. Denne Oberst, der i alle Maader gav sig
Mine af en meget fiin og fornem Mand, indbod mig
til et Middags-Selfkab og presenterede mig for sin Kone
og Datter. Denne Kotte var Mariane. Du, min
Søn Verner, kjender hendes Skjæbne, hendes stionite
Breve, der vidne om hendes Fortrceffelighed og anklage
mig, uden at ville det. Det første Syn af denne
Mariane maatte indtage Enhver-. Jeg tør vel sige
uden Overdrivelse, at hun fuldkommen svarede til Det,
man forstaaer under Benævnelsenx en Skjønhed. Og
denne lykkelige Naturgave blev saameget mere piquant,
sont hun allerede var mellein tredive og fvrgetpve Aar,
uden at Tiden havde.- vovet at afrive denne pragtfulde
Rose et eneste Blad. Dette Fortrin havde hun tafalleds
med Clara, og skjøndt jeg, Sandheden til Ære-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
