Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
mine Grunde til at modsatte mig hans og Jofephas
Forening, ozx nden synderlig Vcegring gav han mig sit
Lofte ftrar at reife bort og blot at sizze hende et flrift-
ligt FaweL Dog forlangte havt til Vederlag mit Led
paa, at jeg boerkett ved Tvang eller Overtalelfe vilde
beoaege hende til at tage Sloret. Dette Lefte har jeg
givet og vil holde det, stjondt mod mit Lufte og mod
hendes afdode Moders Villie-; men der er endmt en
Bevæggrttiid, fom har bestemt mig: Jeg veed, du elster
hende; forskaf dig hendes Ja, og jeg forener jer.
Eders Slægtskab er tnn langt ude, og Diopenfation
let at erholde. Jafteo er Ferdinand teift, eg, som
jeg haaber, alt langt borte. Denne Æske og dette
aabne Brev har han levcret mig til hende. Vring dn
hende begge Dele og Efterretning om hans Afreise-«
Bestormet af de ftridigste Følelser hcwde jeg hort
paa ’].lt·celateth Led. Opfyldt af Taknemmelighed for
hans Godhed, men i stor Forvirring modtog jeg den
vanskelige Miofioty han paalagde mig. Efter hans Op-
fordriim læste jeg Ferdinands Verds. Det var nogle
faa hjertelige, men ikke elskovofnlde Linier-. Da han
fattede, sagde him, hvilke store, nooervindelige Hindrin-
ger der lagde sig iveien for deres Forening, ikke blot
formedelst hendes faderlige Vens Villie, men paa Grund
af Forholdetie selv, faa dømte hatr sig til en frivillig
Forviislling, medetts det endnu var Tid, medetns ingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
