Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
Eremit, jeg er ikke bleven hvad jeg skulde have
vaer-et. Der gives Kordveie i Livet, ligesom i Naturen.
Ikke er det altid som med Hercnles, at man der inoder
Dydeii og Vellysten uden Maske, under deres— sande
Navne; nei, man møder der Svagheden, Lidenskaben,
maskerede som rennaessig Harme, retfærdig, udodelig
Smerte, krænket Kjærlighed. Ved Sideii staaer Kraften,
Haabet; men for Den, som har tabt det Kjæreste, og
har ladet Sorgen overvinde hans bedre Væsen, see de
ud som Skyggebilleder; thi de berøre ikke Jorden med
deres Fødder-« Han taug nogle Minnter, derpaa nerv-
nede han mig Navnet paa en Landsmand, som jeg ikke
personlig kjendte, men som jeg aldrig havde hørt omtale
uden paa en heederlig Maade. »Lever han endnu?«
spurgte Cosmus med et underligt hæftigt Blik. Jeg
kunde intet bestemt Svar give herpaa. »Nei,« sagde
han , »han er vist dob. Han er nogle Aar ældre end
jeg, det er jo meget muligt at han er dob. Jeg vil
være forsonet med ham for hans unge Landsmands
Skyld, der saa vennehuldt har siddet hos mig i miit
Eensomhed. Den hellige Jomfru vil det saaledes, det
begriber jeg nu.«
Da jeg ikke kunde afholde mig fra at bede ham
meddele mig noget Nertmere om denne Sag, sagde
han: «·SkjondtTiden, Naturen og Studeringer kjærligen
lindre og tillukke vore Hiertesaar, saa kan jeg dog ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
