Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
slS
gamle ·Tjener til en smuk Hansehund, kom ham med
uforstilt Venlighed imode, ja endogsaa en stor graa
Poppegoie bøiede med Ydmyghed sit Hoved, sor at ind-
byde ham til at vise sig Kjærtegn. Den hele Omgi-
velse havde et Præg as Ro og Hyggelighed. J et lyst
Værelse, hvis Vinduer vendte ud’ til en Have, fandt
Verner sit Staffeli opstilt. Et Kasse- og Frokostbord
stod ziirlig dækket, og med sornoiet Mine indhod Trolle
ham til at tage nogen Forskiskning, inden han begyndte
sit Arbeide. Det var kjendeligt, at den gamle Matid
vitr i et meget godt Lune. Han havde pyntet sig paa
det Allerbedste, og Maleren kunde neppe bare sig for
at smile ved at betragte ham. Han sagde ved sig selv:
»Jeg havde betceiikt, at jeg vilde male ham i en Slot–
rok eller Overksole, for derved at undgaae haivs særegne
Costumez men jeg troer, jeg havde Uret. Denne sine
gronne Kjole, denne guldindvirkede Vest af Atlask pas-
ser sig netop til den hele Mand. Saadan gammeldags
Ziirlighed synes ligesom en Deel af hans Væsen-
Da saavel Mester som Model havde indtaget deres
Pladser, og de første Udkast vare gjorte, tom den gamle
Tjener listende ind og tittede med et usigeligt smilende
Ansigt paa det begyndte Værk, og Maleren saae i et
Speil, at han bag ved hans Rhg gjorde Tegn til sin
Herre, som om han vilde sige: »er det bliver ligt
og deiligtis« — Endogsaa Hunden satte sig tæt ved Ideni
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
