Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
Velynder" og ydmygt hilse den „naadige Frue" og den
„kjære Junker".1
To Gange om Ugen kom Rectoren regelmæssig til
Kammerjunkeren eller, som han nu hed, Etatsraaden, og
hver saadan Sammenkomst varede mindst fire Timer. De
lærte hinanden da indbyrdes Engelsk og Italiensk,
Schøning lærte Suhm Islandsk og gjennemgik i den Hensigt
Snorre med ham,2 men især drøftede de historiske
Spørgsmaal. Schøning, som allerede havde den dristige
Plan at skrive et stort Verk over Norges Historie,
opmuntrede Suhm til at skrive Danmarks. I den første
Tid levede ogsaa Dass endnu i Throndhjem, som Rector
emeritus, og der er vist ingen Tvivl om, at han i
Begyndelsen har været Trediemanden ved Sammenkomsterne,
men efter et Par Aars Forløb begyndte han at finde
Tiden for lang og flyttede derfor ned til Kjøbenhavn,
hvorfra han imidlertid vedligeholdt den flittigste
Brevvexling med sine to Venner i Throndhjem,3 og hvor han
stadig saa sig istand til at gjøre dem literære Tjenester.
Han syslede nemlig selv uafbrudt med Studier, idet han
1 Suhms Saml, Skr. XV, S. 440 flg. Danske Saml. III, S. 377.
2 En Lærer, helst en saadan som Schøning, i dette Sprog var dengang
ikke til at faa. Luxdorph skrev 1752 fra Kjøbenhavn til Suhm,
at han „misundte ham Mag. Schønings Kjendskab og Omgjængelse",
da han selv gjerne vilde have Schønings Hjelp til at læse
Land-namasaga, Sturlungasaga osv., roen Suhm svarede (Luxdorphiana,
udg. af Nyerup, S. 457J: „Jeg har en liden Proces med min Herre..
Han siger, at Han misunder mig Schøning. Deri gjør han Synd.
I Kjøbenhavn har de et temmelig Forraad paa lærde Folk, i det
mindste mere end her. Desuden kunde det vel og engang falde
mig ind at lære vort gamle nordiske Sprog af Schøning, og om
han da var borte, saa sad jeg der jo i en god Maade." Dengang
var altsaa Læsningen af Islandsken endnu ikke begyndt.
3 Fra Dass’s sidste Tid i Throndhjem har man et interessant Brev til
Biskop Hersleb, trykt i L. Daaes Throndhjems Stifts geistl. Hist.,
S. 235—237.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
