- Project Runeberg -  Gronggruberna og Nordlandsbanen /
23

(1915) [MARC] Author: Johan Herman Lie Vogt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Om kiskvantiteten under den projekterte stoll.

De norske kisforekomster karakteriseres som bekjendt
i regelen ved en lineal- eller stokform, det vil si.ved en
forbausende stor længde i en bestemt retning (akseretning).

Hvor forekomsterne optræder i en bøiet eller bueformig
skifer, følger kisens akseretning i sin almindelighet efter
aksen for skiferens bøining (eller bue, fold), — og dette uten
hensyn til foldningsaksens stilling i forhold til strøk og fald.

Ved næsten horizontalt liggende foldningsakse blir kisens
længderetning ogsaa næsten horizontal, det vil si, selv en i
horizontalretningen noksaa lang kisforekomst kiler hurtig ut
imot dypet i et vertikalsnit efter faldet, (nogenlunde vinkelret
paa kisens længderetning).

Hvor skiferens foldningsakse derimot mere nærmer sig
mot faldet, faar kisforekomsten erfaringsmæssig en betydelig
længde i samme retning, altsaa omtrent mot faldet eller med
andre ord, mot dypet.

Nu danner skiferens strøk ved Joma i det hele og store
en bue (se s. 5). Efter analogi med de andre norske
kisforekomster maa man derfor ved Joma gaa ut fra en betydelig
længdeutstrækning i retning mot faldet, — muligens dog med
nogen dragning i nordlig retning.

Hertil kommer, at Joma har større
horizontalgjennem-snit end nogen anden hittil kjendt norsk kisforekomst, — og
at specielt de store eller største norske kisforekomster i sin
almindelighet karakteriseres ved meget betydelig længde efter
akseretningen, —ofte 1 km., 1,5 km. eller endog derover.

Ovenstaaende geologiske ræsonnement støttes ved
faktisk observation.

Der er hittil paasat tre borhul for at træffe kisen paa t

litt større dyp, og alle disse har ogsaa paatruffet kis, nemlig:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:19:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gronggrub/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free