Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 30. Frelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
480
Men pludselig saae John Mangles og de Andre
Lordens Ansigt formorkes og Kikkerten falde ud af hans
Hænder. Et eneste Ord var nok til at give dem For-
klaringen herpaa.
— Duncan! raabte han. Dnnean og Forbryderne!
— Duneanl udbrød John, idet han slap sin Aare
og sprang i Bejret.
— Ja, Døden til begge Sider, mumlede Glenarvan
tilintetgjort af den forfærdeligfte Angst.
Det var i Virkeligheden Yachten. Man kunde ikke
tage fejl: Yachten med et Mandskab, der bestod af For-
brydere· Majoren kunde ikke tilbageholde en Forbandelse.
Pirogen var et Bjeblik overladt til sig selv. J
hvilken Retning skulde man styre den? Hvor skulde
man flygte hen? Var det muligt at vælge mellem de
Vilde og Forbryderne?
En Kugle kom pibende fra Kanoerne og traf
Wilsous Aare. Derefter fulgte der hele Salver.
Yachten kom pilsnart nærmere Da den var i en
halv engelsk Mils Afstand, lød der et Kanouskud, og en
Kugle fle hen over Glenarvans Vaad.
John Mangles greb i vildt Opror Øxen. Han
vilde hugge Hul iPirogen, saa at han og hans ulykkelige
Ledsagere kunde blive begravede i Bølgerne, da et Skrig
af Robert holdt ham tilbage.
—- Tom Anstinl TomAustinl raabte Drengen. Han
er ombord! Jeg ser ham! Han har kjendt os, han
svinger sin Hat!
John lod Oxen synke.
En ny Kanoukugle peb over hans Hoved og knuste
den nærmeste af de Vildes Kanoer, medens der ombord
paa Duncan lod et hojt Hurraraab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
