Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 24. Overfarten til Ny-Zeeland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
401
dommelig, buldrende Lyd. Deres Soniandsinstinkt blev
vakt. John greb Matrosens Haand.
— Brændingen! raabte han til ham.
—- Ja, svarede Wilson. Bølgerne bryde sig imod
Strandbredden ·
— J to Kabellcengders Afstand, i det hojeste
— J det højeste. Der har vi Land!
John bojede sig ud over Skandseklccdningen, betrag-
tede de mørke Bølger, og raabte:
—- Hiv Loddet! Wilson! Hiv Loddet!
Kaptajnen, der befandt sig ved Bugsprydet, syntes
aldeles ikke at have nogen Anelse om sin Stilling.
Wilson greb Loddelinen og svang sig rask op i Fokke-
mastrostet· Derfra kastede han Loddet ud, og lod Lineu
lobe mellem sine Fingre. Ved den niende Knude fik
Loddet Bund.
— Tre Favne! raabte Wilson.
— Kaptajn, skreg Jo·hn, idet han lob hen til Will
Halley, vi lober lige paa Klipperne.
Nu var det ham ligegyldigt, enten Kaptajnen trak
paa Skuldrene eller ej; han styrtede hen til Roret og
sagte af al Magt at faae det lagt om, medens Wilson
skyndsomst slap Loddet for at hale op i store Medele-
bras og paa denne Maade dreje Skibet op for Vinden.
Matrosen, der stod til Roers, blev stødt voldsomt
tilside, uden at kunne forklare sig dette pludselige
Angreb.
—— Op til Vinden! Op til Vinden! raabte den
unge Kaptajn, medens han anspcendte alle sine Kræfter
for at holde Fartojet klar af Revene.
Et halvt Minut varede denne fortvivlede Kamp imod
det rasende Element, og trods Nattens Mørke saae Johu,
Kaptajn Gkants Varu. 26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
