Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 23. Duncan’s Forsvinden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368
Pauser syntes Tausheden ovenpaa den bedovende Larm
kun saa meget desto dybere; Majoren og John Mangles
fordoblede deres Opmærksomhed
Under en af disse korte Afbrydelser var det, at en
skarp Piben naaede deres Øre.
John Mangles ilede øjeblikkeligt hen til Majoren.
— Horte De det? spurgte han.
— Ja, sagde Mae Nabbs. Var det et Dyr eller
et Menneske?
—- Et Menneske, svarede John Mangles.
Begge lyttede. Pludselig gjentog den uforklarlige
Piben sig, og et Slags Knald besvarede den, dog næsten
uhorligt, thi Stormen rasede allerede igjen med fordoblet
Voldsomhed. Mac Nabbs og John Mangles kunde ikke
forstaa hinanden. De gik hen i Ly bag Vognen.
J det samme blev Læderforhænget trukket til Side,
og Glenarvan kom ud til sine to Rejsefæller. Ogsaa
han havde hørt den uhyggelige Piben og Knaldet
—- Fra hvilken Side kom det? spurgte han.
—— Fra den, sagde John og pegede iRetning af den
mørke Sti, som Mulrady havde fulgt, da han red bort!
—— Hvor langt borte?
— Vinden bar Lyden herhen, svarede John Mangles.
Det maa være mindst tre Fjerdingvej borte.
—- Lad os ile afsted! sagde Glenarvan, idet han
hurtig kastede Karabinen over Skulderen.
— Nej! Bliv! svarede Majoren. Det er en Fælde
for at lokke os bort fra Vognen.
— Men hvis nu Mulrady var faldet i Hænderne
paa disse Skurke! sagde Glenarvan, idet han urolig greb
Mae Nabbs’ Haand.
— Det vil vi faa at vide i Morgen, svarede Ma-, —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
