Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 22. Rejsegjenvordigheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
343
eller deres forlængst til Hvile stedte Forfædre har nogen-
sinde seet disse Skove grønnes
Medens Glenarvan stadig gik videre og saae op til
den graa Himmel, imod hvilken endogsaa de fineste Grene
af Guniinitræerne tegnede sig meget skarpt, blev Ayrton
hojst forbauset ved ikke at faae Oje paa Hestene og
Oxerne i Nærheden af det Sted, hvor de var bleven
bragte hen. Men da Dyrene havde været ·lænkede med
Kjæder imellem For- og Bagbenene, kunde de umuligt
være langt borte.
Man søgte derfor efter dem i Skoven, men for-
gjæves Ayrton vidste ikke, hvad han skulde tro. Han
begav sig, uden at have fundet dem, tilbage til Snowy-
Floden, hvis Bredder er bevoxede med prægtige Mimoser.
Han udstødte nu det Raab, hvormed han altid plejede
at kalde sit Spand sammen, men ikke en Lyd hørtes til
Svar. Kvartermesteren syntes at blive grebet af en
ubestemt Uro, og hans Ledsagere saae paa hverandre
med temmelig forbloffede Miner.
Efterat en Time var gaaet hen med resultatlos
Søgen, og netop som Glenarvan vilde vende tilbage til
Vognen, hørte han imidlertid pludselig en Vrinsken» og
kort efter lød der ligeledes et Brøl.
— Der er de! udbrod John Mangles og trængte
ind igjennem det hoje Buskads, der var tæt nok til at
kunne skjule en hel Hjord, om det skulde være.
« Glenarvan, Mulrady og Ayrton fulgte lige i Hælene
paa ham og blev ligesaa maallose som han ved det Syn,
der mødte deres Blik.
To af Oxerne og tre af Hestene laa udstrakte paa
Jorden, tilsyneladende ramte af et Slag ligesom deres
Kammerater. Deres Lig var allerede aldeles kolde, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
