- Project Runeberg -  Kaptajn Grants Børn. En Rejse omkring Jorden /
329

(1879) [MARC] Author: Jules Verne Translator: Richard Kaufmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 21. Kvæg-Millionærer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

329

stødte paa. Hvad Vildtet angaar, kan man uden Over-
drivelse sige, at en hel Arme as Klappere ikke vilde
kunne have opjaget mere. Jnden mange Ojeblikkes Forløb
udviklede der sig paa hele Linien en sand Pelotonild til.
storste Skræk for Skovenes og Engenes fredelige Beboere,
Side om Side med Major Mac Nabbs gjorde den unge
Robert Grant sande Vidundere. Den dristige Dreng
var til Trods for sin Søsters gjentagne Formaninger
hele Tiden langt forude for de Andre og midt i den
tætteste Ild. Men John Mangles paatog sig at vaage
over ham, og Mary Grant lod sig stille tilfreds derved.

Det Juteressanteste ved det Hele var en Krenguruh-
jagt. Henimod Klokken fire jog Hundene en hel Bande
op af disse mærkelige Pungdyr. De Smaa flyg-
tede skyndsomt ned i Mødrenes Punge, og hele Selskabet
satte afsted i en lang Række Der gives ikke noget mere
Forunderligt end de enorme Spring, som Kænguruhen
sættes i Stand til at gjøre derved, at dens Bagben
er to Gange saa lange som Forbenene og vipper Dyret
fremad og op i Vejret ligesom Fjedre.

J Spidsen for den flygtende Skare sprang et sem
Fod hojt Dyr, et sandt Pragtexemplar af ,,Maoropus
giganteus«, en »GammelMand,« som Buskmaendene siger.

Fire til fem engelske Mil fortsattes Jagten uafbrudt.
Kænguruherne lod sig ikke udmatte, og Hundene, der —
hvad man ikke kan fortænke demi —— ikke ret gjerne vildei
Berøring med deres med spidse Kloer bevæbnede
Poter, gjorde sig aldeles ingen Umage for at rykke dem
nærmere paa Livet. Endelig sagtnede Skaren, udmattet
af Løbet, sin Fart, og den »Gamle Mand« støttede sig,
parat til Forsvar, op imod en Træstamme.

En af Jagthundene, der gik for vidt i sin Jver,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:15:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/grantsborn/0341.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free