Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. I Kordillerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
have nogen Forestilling om. J hvilken Afgrund den
vilde ende, var umuligt at forudse. Man vidste ikke,
om Alle endnu var i Live eller maaske En laa i en,
en Anden i en anden Afgrund. Aandelose af den
rivende Hurtighed og gjennemisnede af Kulden, kunde
de i de tætte Snehvirvler ikke se en Haand for sig, men
klamrede sig, næsten livløse, instinktmæssig fast til Klip-
perne.
Med Et blev de med ntrolig Kraft revne løs fra
de Planter, de holdt sig fast ved, og slyngedes rullende
ned over de sidste Afsatser af Bjerget. —
Nogle Minutter laa de ubevægelige Endelig rejste
En af dem sig i Vejret, skjøndt endnu halvt i Vildelse;
det var Majoren. Han tørrede Støvet af Ojnene og
saae sig omkring. Hans Kammerater laa ligesom afskudte
Flintekugler imellem hinanden rundt omkring ham.
Majoren talte dem. Der manglede Een. Det var
Roberl Grant. .
Jordskjælvet var forbi, og Grunden fast under vore
Rejsendez de underjordiske Kræfter krævede vel nu anden-
steds iAnderne Offre for deres Raseri; thi Bjerg-
kjæden er stadigiBevægelse et eller andet Sted. Denne
Gang havde Jordrystelsen været usædvanlig stærk Bjer-
gene havde fuldstændig skiftet Form; imod den blaa
Himmel aftegnede sig et helt nyt Panorama af Bjerg-
toppe, Bjergkammeog Spidser.
Solen steg i al sin Pragt op af det ene Ocean, og
dens Straaler skinnede allerede glimtende paa det andets
Bølger Klokken var otte om Morgenen.
Lord Glenarvan og hans Rejsefæller kom lidt efter
lidt til sig selv igjen ved Majorens Plejez den skrækkelige
Bedøvelse« havde iøvrig ikke staaet i Forbindelse med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
