Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. I Kordillerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
blev det mere øde, og man saae kun hist og her nogle
indfødte Heftetæmmeres Hytter· Det blev derfor en
temmelig trist Dagsrejse, men desto sødere var Hvilen
om Eftermiddagen paa aaben Mark under et tæt Buskads
af kæmpemæssige Mither. Da Vejret stadig vedblev at
være gunstigt, og da alle de Rejsende befandt sig ud-
mærket vel, ansaa man det for rigtigst at benytte de
gunstige Omstændigheder og se at komme faa hurtig afsted
som muligt. Lord Glenarvan betragtede det som givet,
at Kaptain Grant var bleven slæbt som Fange over
Andeskjceden, og Efterforskningerne kunde derfor først
begynde paa Pampassletterne paa den anden Side.
Hidtil havde Rejsen igjennem Chili ikke frembudt
særlig Vanskelighed, men naar man skulde over Bjergene,
kom der naturligvis Hindringer og Farer af forskjellig
Slags. «
Først gjaldt det at bestemme, hvilket Pas man vilde
gaa igjennem. Paganel, hvis geografiske Kundskaber
stadig var ved Haanden, foreslog Antuco-Passet, der kun
var en halv Grad fjernet fra den Linie, man skulde
holde sig til.
—- Kjeuder De dette Pas? spurgte Glenarvan
Føreren. -
—— Ja, Mylord, men det er yderst vanskeligt at
passere, og det er kun de indfødte Hyrder, der benytter
sig af det. »
—— Hvor de kan komme frem, kan vi ogsaa, svarede
Glenarvan. Det ligger bedst for os, og vi benytter
det derfor. . «
Man brød op og kom ind i Lejasdalen mellem to
store Kalkstensmasfer. Vejen førte op ad en ucesten
umærkelig Skrænt. Henimod Klokken elleve maatte man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
