Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
hinsides livet. Snak! Han gør sit værste
her, hvor vi er, og linder blot en kende,
så smærten ikke slår ihjel, men sparer
det værste slag til sidst — med det: forbi!
Til da er én vel tryggest for hans vrede
ved ikke at synes altfor glad. — ”Ser selv
to fluer dér med blå og gule vinger
svælge i pepoblomsten: slår dem død;
ser så to sorte biller med en kugle
ase på bug og ryg som gjaldt det livet:
tar pinden væk, de stræber for at klare.
Vil sådan narre ham, så han skal tro,
at Kaliban må slide surt og pines
og fremfor alt evig misunder ham. —
Og danser derfor kun i mørke nætter,
klynker i solen, går i hul og ler,
og siger kun sin mening gemt som nu, —
hyler og bander ude. Kom han på mig
og lytted her og sa”: »Hvad ler du ad?« —
’skar af en finger for at sone ham,
brændte det bedste kid af mine tre,
lod de lækre æbler rådne under løvet,
eller hajen få mit tamme dyr til æde,
og tændte selv en ild og laved sang
og sang den: »Alt, jeg hader, viet være —
260
270
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
