- Project Runeberg -  Gode stunder. Betragtninger /
154

(1912) [MARC] Author: Jens Jonas Jansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

154

VAGTMANDEN

Aa det er rent svært, hvor vi gjør meget
ondt med vor Tale i det daglige Samvær, i
Telefonen eller ved Brev. Især i det daglige
Samvær. Jeg véd ikke, om der gaar en Dag,
uden at jeg maa angre et bittert, hidsigt Ord,
et haardt Ord.

Du er kanske bedre; men gaar der mange
Dage uden at der kommer et slemt ukjærligt
Ord over dine Læber? Især ligeoverfor dem,
vi har imod og afskyr, men ogsaa — Gud
bedre os — mod dem, vi holder af. Ja det
er vist, der behøves Vagt ved vore Læbers Dør.

«Sæt, Herre, Vagt for min Mund,» stod
det. Det er altsaa Gud, som maa sætte
Vagten.

Hvem er Vagten? — Det er Guds Aand.

Og hvor bor denne Vagtmand? — Ikke
egentlig paa Tungen. Nei han bor^i Hjertet.
Der virker han og passer paa.

Jesus sier: «Det som gaar ud af Munden,
det kommer fra Hjertet.» Naar du blir snil
og kjærlig i Hjertet, saa kommer der ingen
slemme Ord ud af dine Læbers Dør.

Jeg læste netop nylig om et Menneske —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:08:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/godestund/0168.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free