Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Robertson, hvad vil du med ham? Det er
ham som bor i den svære murgaarden nede ved
kaien rett op for Mignon, du vet den med
lysreklamen om aftenen. Hvad skal du der?
Pludselig brister et lykkelig smil frem paa
Lille Bekhardts ansigt og han strækker frem sin
stakkars tynde haand.
— Nei han er betalt Benjamin, du behøver
ikke at tænke paa det. Men takk skal du ha
fordi du vil hjælpe mig, det var grusomt snilt
av dig, du er saa skrækkelig god mot Lille
Bekhardt –––
— Ikke si det, stønner Benjamin, jeg har ikke
tænkt et øieblik —
— Aajo, smiler den anden. Det nytter dig
ikke at nekte. Men tusen takk skal du ha. Ja
farvel da, Benjamin, hils alle ombord og tænk
paa mig av og til.
Den spinkle haand klemmer sig om Benjamins
som om Lille Bekhardt vil ta avsked med hele
Mignon gjennem den.
— Nu maa De komme, sier sykepleiersken
sint. De burde ha gaatt for længe siden, et
øieblik sa jeg, jeg forstaar ikke hvad De tænker
paa.
Benjamin følger hende. Engang vender han
sig og ser at Lille Bekhardt ligger og graater.
Igjen staar Benjamin ute paa gaten, fortumlet
av sol og støv og lyd. Den sykes ord fylder ham
med en fortvilet sorg og skam. Saa godt tænker
altsaa et menneske om ham. Han skulde bare
ha visst hvorfor Benjamin spurte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
