Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
duken over den runde, lille vom mens ansigtet
straaler av glæde over igjen at være ute i
blæsten og latteren fra de syv have.
De skvætter vand paa hverandre, de kniper og
flygter og speller sig. Mannaen er i spissen for
alle ting, hans ansigt lyser av mange smil,
øi-nene, munden, ja selv det fryktelige arr smiler
med.
Nu har Benjamin faatt høre hvordan han fik
sit arr. Det er et minde efter et knivstik under
Lofotfisket, fortalte Risør ham. Øiet hang
nedover kinden i en blodig bundt av nerver og det
var seks timers seilas til nærmeste læge. Men
Mannaen seilte. Der var en til i baaten, men da
de kom frem, laa han besvimet i forskotten,
han hadde ikke taalt at se blodet. Men agterut
sat Mannaen. Han holdt rorpinden i den ene
haand og med den anden holdt lian øiet paa
plass.
Der er bare én i vaskerummet som ikke jubler
over sin nakenhet. Sivert. Han staar for sig selv
borte i en krok og vasker sig hurtig og uten
glæde. Ansigtet er tungt og forvaaket. Han
biir først færdig, tar sin pøs uten et ord og gaar
ind.
Levenet fortsætter inde i ruffen. Men Sivert
har trukket gardinen for, og Oskar er ogsaa
gaatt til køis. Han har faatt tak i en blyantstump,
og nu ligger han og tegner noget deilig paa
hvit-malingen, det er vel en trise fra hans dage paa
kysten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
