Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Jeg er den nye letmatrosen, sier Benjamin
hurtig og hans ord vakler uventet og hjælpeløst
ut i luften.
En av mændene spytter eftertænksomt,
Benjamin lærte senere at det var baatsen .
— Det er gode greier det! sier han, du kan ta
den agterste overkøien. Du faar se at kaste ut
den gjesten som ligger der.
Benjamin vender sig mot den køi som skal
være hans og trækker gardinen tilside. Et bjerg
av nakenhet snur sig fra væggen, to vassblaa
griseøine plirer godmodig mot ham inde fra et
blekfett ansigt, og en bred, grov mund aapner
sig i et smil med sorte flekker.
— De maa være saa snil at komme Dem ut,
sier Benjamin sagte. Det er min køi.
— Jeg trodde du kom med kaffe paa sengen,
svarer piken og stryker ham blidt over haaret.
En hylende styrtsjø av latter slaar sammen
over den nye, og det er som hele rummet braker
med i den vældige morskap. Benjamin greier
ikke rigtig at le med og føler sig uendelig
forvirret og skamfuld.
— Nei du faar nok tørne ut, Maja! sier
baatsen tilslut, alt maa ha en ende og vi stikker
til-sjøs imorgen allikevel.
Maja gjesper umaadelig og slænger føttene
besværlig utfor køikanten. Da hun er kommet
ned paa dørken, vender hun sig mot Benjamin.
— Hold speilet for mig er du snil, sier hun og
smiler sit venlige, næsten moderlige smil mot
ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
