Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
her, thi saa var vist det norske Nationalteater
aldrig blevet rejst. Saadan som det blev. Hvad
Din Far og Henrik Ibsen begyndte i deres Ung=
dom fuldførte Du. Og den Opgave var dog den
største i Dit Liv. Din hengivne
Robert Neiiendam.
Da jeg sluttet ved Dagmarteatret, hendte to
ting som var mig til stor fryd. Omtrent hundre
damer og herrer fra selve kunsten og de som
elsket den — med Edvard Brandes og
Schandorphi spissen gav en fest for mig —
med en sang av Schandorph. Det var en takk for
min innsats i dansk scenekultur. Og for dansk
litteratur. Også kunstnerne ved Dagmarteatret
feiret mig. Der blev sagt noget jegaldri glemmer.
Som fylte mig med stolthet og giede. Skue*
spiller Emanuel Larsen ytret i sin tale til mig:
«Jeg er paalagt af alle her at sige Dem føl*
gende, kære Bjørnson — Da De stærke Nord*
mand kom til os var vi ængstelige. Vi var
rædde for at De vilde — t a vor individualitet
fra os. Og nu er vi alle enige i — at De som
ingen anden har givet os vor individu*
alitet. Hjulpet os helt frem til os selv.»
Disse ordene har jeg bevart hele mitt liv. Og
det gjør mig glad at jeg her kan få anledning
til å gjenta dem. For det har vært det vesent*
ligste i min evne som sceneinstruktør.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
