Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Almindelige Forhold og Tilstande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
„2de Gange varm Dansk Mad daglig paa Colonien“.
Forøvrigt blev hele Institutionen ikke ordentlig gennem-
ført, fordi Sewerin som sædvanlig kun saare mangel-
fuldt opfyldte sine Forpligtelser. Det normerede Antal
Elever naaedes aldrig; der byggedes ikke ordentlige Huse
til dem, og Missionærerne maatte hverken antage dem
eller holde dem til Skole „uden Kiøbmandens Villie og
Raad
1
’, idet denne skulde have Lov til ogsaa at benytte
dem til Koloniens Arbejder.
Med Sewerins Fratrædelse holdt disse „Kostskoler“
helt op, ligesom der heller ikke var bleven oprettet saa-
danne ved de senere Nyanlæg. Der fremkom heller ikke
senere nogensomhelst Skoleplan fra Kollegiets Side, med-
mindre man vil finde en saadan i Instruksens Ord, at
man, „hvis det er mueligt, (skal) lære de unge Grønlæn-
dere at læse og skrive“. Missionærerne var derfor hen-
vist til at indrette Skolevæsenet, som de bedst kunde, hvor-
ved ogsaa dette fik et noget tilfældigt Præg, omend vist-
nok ingen Missionær —
i alt Fald i de første Perioder —
viste Forsømmelighed i denne Henseende. De allerfleste
deltog selv i Skolearbejdet indtil flere Timer daglig
1
og
paasaa, at Kateketerne overholdt deres fastsatte Skema,
ligesom de senere holdt vidtløftige Overhøringer af Skole-
børn paa Udpladser, hvor der var døbte, og ved „Anneks-
missioner“, da saadanne oprettedes.
Skolefagene var ikke mange. Børnene øvedes i Stav-
ning og Læsning saavel af trykt som skreven Tekst. Saa-
snart de havde opnaaet nogen Færdighed heri, gik man
over til at undervise dem i Kristendomskundskab, navn-
lig Luthers Katekismus og Pontoppidans Forklaring.
I de sidste Skoleaar læstes sædvanlig Ny Testamente, især
Evangelierne. Skrivning blev ikke almindeligt Skole-
fag før langt ind i 19. Aarhundrede. Desuagtet kunde
allerede tidlig adskillige Grønlændere skrive, fordi de selv
var
ivrige for at lære det paa hvilken som helst Maade,
og mange af Missionærerne optog Faget i Skolen. Saa-
ledes rekvirerede Rasch allerede 1754 Tavler og Papir til
i Saaledes Saabye alle Hverdage Kl. 9—2 undtagen Lørdag;
Sverdrup gennem en Aarrække »5 6 Tiimer.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
