Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Almindelige Forhold og Tilstande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
ikke ofte, at Missionærerne kunde drage Nytte deraf, om-
end Forholdet tildels blev bedi-e efter Inspektoraternes
Oprettelse.
Fra Missionskollegiet var der ikke megen Hjælp at
vente paa Grund af Kassens Fattigdom. De henviste i det
Længste til, at det var Handelens Pligt at befordre Præ-
sterne, og gik kun modstridende ind paa at anskaffe en
Konebaad ved nogle af Missionerne; „et lidet Europæisk
Fartøy“, som Bruun i Godthaab gentagne Gange bad om
under Henvisning til Drivisens Farlighed, kunde der slet
ikke være Tale om at bevilge —
saadanne anskaffedes først
til Præsterne omtrent 100 Aar senere! —
og vilde Missio-
nærerne „have Voiture for Vinteren“, fik de holde Hunde
og Slæde selv. 1
Da det imidlertid for en
samvittighedsfuld Missionær
var en Hovedsag at komme omkring til Grønlænderne, blev
det til, at de allerfleste selv bekostede deres Rejser, idet
de holdt Konebaad, Roersker, Telt og for de nordgrøniand-
skes Vedkommende Slædebefordring. Nogen egentlig Rejse-
godtgørelse var der ikke Tale om før langt senere, og da
der endelig bevilgedes en saadan, var den langtfra tilstræk-
kelig.
Om de Strabadser og Farer, som Rejselivet ofte med-
førte, er der tidligere talt i forbigaaende. Nogle Eksempler
kan yderligere illustrere dette. 1772 led Rasmussen i
Umånak paa en
Rejse til Grønlænderne Skibbrud, hvor-
ved han mistede alt, hvad han medførte. —
I Foraaret
1775 var Sverdrup 3 Uger om at komme hjem fra Ri-
tenbenk. Isen brød op, og han maatte tilbringe Tiden ved
en hedensk Boplads, hvor Lamperne var slukkede paa
Grund af Spækmangel og der ikke var andet at leve af
end Muslinger og frossen Hvalhud. Ved en tidligere Dejlig-
hed forfrøs han paa en Slæderejse i Uvejr og Snestorm
sin højre Arm i den Grad, at der var Tale om Amputation,
og han beholdt Mindelser deraf Resten af sit Liv. —
1778
var Wiborg i Godthaab 13 Dage om at komme hjem fra
Iv’ilångait, og han og Folkene var i den Tid i stadig
Livsfare mellem Storisen. —
Da Ginge i Foraaret 1783
1
Skriv, til Miss.Tulle af 2«/4 1773.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
