Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Missionens Blomstring (1765—92)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
ikke Tiel til at brede sig til de andre Distrikter, hvad
der ellers vilde have været stor Fare for; hun i Holsteins- v
borgs og Godthaabs var nogle faa mere eller mindre paa-
I virkede af den. Men den var ikke død. Senere, naar
Lejligheden var gunstig, blussede den op igen, som det
paa sit Sted skal omtales. Og i Grønlændernes Bevidst-
hed efterlod den et dybt og varigt Indtryk. Endnu den
Dag i Dag kaldes enhver aandelig Rørelse, som gaar lidt
udover det sædvanlige, for „Habakukianisme“.
Til Slutning maa omtales et Par Institutioner, som op-
rettedes i dette Tidsrum, og som fik gennemgribende Be-
tydning for Missionen.
Den første af disse var Provsteembederne.
I Erkendelse af, at der, efterhaanden som Missions-
omraadel udvidedes og Arbejdet indenfor de enkelte Mis-
I
sioner blev mere omfattende, savnedes en kontrollerende
og regulerende Myndighed, var Poul Pigede 1761 bleven
udnævnt til „Inspector og Provst over den grønlandske
Mission“. Men da han som boende i København maatte
indskrænke sin Virksomhed i denne Henseende til Korre-
Hspondance med Missionsarbejderne og enkelte Menigheds-
medlemmer, var denne Ordning paa Forhaand utilfreds-
stillende og blev det mere og mere, alt som Kravene om en
i Landet nærværende Autoritet blev stærkere. Alene den
haabløse og uendelige Strid imellem Købmand Dalager
og Missionærerne, hvor Parterne hver for sig stejlt hæv-
dede at have hele Retten paa sin Side, maatte aabne Kol-
legiets Øjne for Nødvendigheden deraf. Men hertil kom
bl. a. især de stedse gentagne Beklagelser over „den For-
skiel ved en Colonie fremfor en anden, da vi burde
være alle eens saavel i Kirke-Orden og Skikke, som Lære-
maade med meere, at ingen Forargelse skulde deraf ta-
[ges; at i det ringeste Hernhuterne ey skulde have dette
I at behreyde os.“1
Saaledes O. Fabricius, som gjorde denne Erfaring allerede
straks efter sin Ankomst til Grønland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
