Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Missionen i Sydgrønland (1736—65)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
tes —
samtidig med Fodvaskning før Nadveren —
ca,
1750, som allerede 10—15 Aar senere er udartet saaledes,
Alt som Forsamlinger og Møder blev fibre og Delta-
gernes Tal voksede, blev „Lammets Vunder og Blod“ mere
og mere ensidigt Temaet for den der lydende Forkyndelse,
idet Taleren „haver kun at beflitte sig paa at opvække el
Slags Følelse hos Tilhørerne.“ Og kunde dette ikke ske
paa anden Maade, „bringer hånd sig til at græde self,
da altid nogle især af Qvinde-Kiønnet lader sig bevæge
til at græde med.“ Dette kaldtes da „eine Regung der
Gnaden“ (Gregersen). At dette ikke er en Overdrivelse,
bekræfter selve Math. Stach, idet han skildrer en For-
samling saaledes: „Er weinte ihnen was vor —
und
es weinten einige Grönländer mit ihm.“
Det er derfor ikke underligt, at det efterhaanden af de
fleste i Menigheden opfattedes saaledes, at det væsentlig
ste ved Møder og Gudstjenester var at komme til at græde,
saa meget mere som en stor Del af Talen enten ikke for-
stodes af eller gik langt over Hovedet paa dem.
Paa Grund af manglende Sprogkundskab udtrykte Mis-
sionærerne sig nemlig i Begyndelsen i uforstaaelige Tale-
maader og Vendinger. Og da de ikke undgik Paavirkning
af de mystiske ag sværmeriske Bevægelser i nogle af de
hernhutiske Menigheder i Europa, udvikledes der efter-
haanden en Sprogbrug, der næstep udelukkende bevægede
sig i uklare Billteder og Allegorier. Da nu Grønlænderne
af Naturen har Tilbøjelighed til Mystik og tilmed let op-
tager deres aandelige Lederes Jargon, ansaas Tilegnelse af
dette Sammensurium snart for Toppunktet af Kristen-
dom og spredtes gennem omrejsende saa vidt omkring, at
det endog naaede op til Christianshaab, hvor dog Niels
Egede snart fik neutraliseret de Virkninger, diet mulig-
vis kunde have udøvet hos db Kristne der. Men at det
hæmmede en sund Tilegnelse af Evangeliet ikke blot hos
deres egne Tilhængere, men ogsaa blandt die Hedninger,
disse kom i Berøring med, er indlysende.
Ganske vist gik det omsider op for den øverste Ledelse
i Hernhut, at dette var galt, hvorfor det 1750 besluttedes
at foretage en Visitation i Grønland, men at denne ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
