Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Hans Egedes Missionsgerning (1723—36)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
deres væsentligste Hjælp ved Oversættelser. I over 3 Aar
havde han, der var en bevidst og nidkær Kristen, gjort
et særdeles godt Arbejde som Kateket. Hans Død gik der-
for Egede meget nær til Hjærte og betød et uopretteligt
Tab for Missionen. Epidemien varede fra Slutningen af
August 1733 til Juni 1734, bredte sig 10—20 Mil Nord
og Syd for Kolonien og bortrev ialt —
efter Ege die sf
Mening —
mellem to og tre Tusind Mennesker. Af Godt-
haabsfjordenes over 200 Familier blev næppe 30 tilbage;
i selve Kolonien døde over 50 Mennesker; kun meget faa
af de angrebne kom sig. Det eneste Lyspunkt i al denne
Elendighed er, at det under Sygdommen viste sig, hvor
megen Frugt Egedes utrættelige og tilsyneladende ofte
frugtesløse Arbejde havde haaret, og i hvor mange Iljær-
ter Evangeliet dog havde slaaet Rod. Hvad Hans Egedie
og Gertrud Rasch var for Grønlænderne i denne Tid,
hvorledes de optog de syge, der fra alle Kanter korn
flygtende til dem, i deres Hus, plejede øg trøstede dem,
er bekendt nok; ingen har skildret det klarere end den
Mand, der efter forhen ofte at have drevet Spot med
Egedes „Underviisning“ paa sit Dødsleje udbrød: „Du
har gjort det imod os, som ikke vore egne skulde have
gjort. Du har givet os Føde, naar vi ikke havde noget
at spise; du har begravet vore døde, der ellers maatte
have ligget som et Bytte for vilde Dyr; du har i Særdeei-
leshed underviist os om Gud og hvorledes vi kunne blive
salige, saa at vi nu kand døe med Glæde“. —
Roppeepidemiens Ødelæggelse og totale Nedslaaen af
alt hidtil opbygget var det haardeste Slag, Egede endnu
havde været ude for. Hermed var han i Virkeligheden
færdig i Grønland, omend han endnu blev der i to Aar
og arbejdede med sin vante Nidkærhed. Tanken om, at han
selv paa en vis Maade ved at blive i Landet var Skyld i,
at „disse arme Mennesker geraadede i saadan Ulykke“,
i Forbindelse med Spekulationer over Guds Mening der-
med og hvorledes nu Missionens Fremtid vilde blive, naar
denne skulde være afhængig af en enkelt Købmands nu
paa Grund af den stærkt reducerede Folkemængde tvivl-
somme Handelsheld, „giorde mig gandske confus i mine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
