Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Land og Folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
spiritus familiaris kalder Egederue den —
i Stand til
at faa Besked, Bud, Raad o. ligin, fra Torn årssuk i
denne eller hin bestemte Anledning, som kunde være
hvad som helst. Der maatte en bestemt Uddannelse og
lang Indøvelse til for at blive angakok’.
Angåkut var Lærere, Vejfedere og tildels Dommere
i alt Religionen vedrørende, endvidere Hjælpere mod onde
Aander og ITekse, samt —
idet alle Sædvaner og Reg-
ler, Skik og Brug var fæstnet under Hensyn til det over-
naturlige
—
Vejledere i de forskellige Livsforhold og
derved en Slags verdslige Overhoveder. Endelig var de
Læger. Alle disse Forretninger foretoges under megen
Staahej, med magiske Kunster, oftest meget groft udførte,
Trylleformularer, Trommeslag o. lign.
Men angåkut misbrugte saare ofte deres Magt til
at forfølge private Formaal, skaffe sig Fordele, hævne
sig paa Uvenner ved at erklære dem for i 1 i si ts u t o. lign.
Derfor var de langt mere frygtede end afholdte.
Præster kan angåkut ikke ret vel kaldes. I Grøn-
lændernes „Religion“
—
om man kan kalde deres simple,
uudformede religiøse Forestillinger saaledes —
er der in-
gen Brug for det, vi forbinder med Begrebet Præst, lige-
som de heller ikke havde nogen som belst udformet Guds-
tjeneste. Hans Egede siger ligefrem, at „der ingen fast
Religion er og derfor ey heller nogen Slags cultus
religiosus at spore iblandt dem“.
Egentlige Love eksisterede ikke i det eskimoiske Sam-
fund. Heller ingen Straffemyndighed eller egentlig Ret-
tergang. Men dog var Selvtægt kun tilladt til en vis
Grad. Blodhævn var Forpligtelse —
og den kunde un-
dertiden strække sig til hele Familiers eller Slægters suc-
oessive Udryddelse. Men Heksedrab var Samfunds-
pligt. Og havde man ellers noget udestaaende med andre,
skulde det afgøres ved de Lejligheder, hvor større For-
samlinger fandt Sted for at overvære a n g å k ok forestil-
linger, øve Leg og Idræt o. 1. Da var det Skik, at strh
dende Parter, parvis eller Flok mod Flok, „sang hin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
