Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Land og Folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skønheder og Ynder, som intet andet Land paa Jorden er i
Besiddelse af, og som gør, at man ikke let falder paa at
savne større Frodighed og rigere Vegetation, men maaske
endog vilde finde saadant malplaceret, om det fandtes der.
Den koloniserede Vestsides ca. 1800 km lange
Kyststrækning, som næsten udelukkende bestaar af
sammenhængende Fjældkæder, med utallige dybe, snart smalle,
snart brede Indskæringer og en foranliggende mægtig
Skærgaard, byder paa megen Afveksling og danner
næsten overalt Partier af stor og undertiden overraskende
Skønhed. Snart er Fjældene lave, blødt afrundede som
jyske Lyngbakker, snart hæver de sig til anselige Højder,
lige op af Vandet, kransede med Tinder og Spir, eller
danner vilde og forrevne Partier. Gletschere og Bræer af
ukendt Mægtighed skyder sig ned gennem Dalene;
overalt styrter Elve ned fra Højfjældet og danner adskillige
Steder brusende Vandfald. Undertiden viger Fjældene
tilbage og aabner Indblik lil Indlandsisens hvide Blink.
Den lette arktiske Luft forlener alle fjærnere Partier med
et eget ubeskriveligt, eventyragtigt eller uvirkeligt Skær.
Større og mindre Isfjælde ses næsten overalt; men især
i og ved de Fjorde, der danner Afløbskanaler for
Indlandsisens Overflod, de saakaldte „Isfjorde“, møder man dem
i talløs Mængde. En saadan Hær af skinnende Iskolosser
i de mest fantastiske Former og Farver, med de dystre
Bjærge som Baggrund, er et Syn, som næppe noget Sted
har sin Lige i pragtfuld Storslaaethed, hvad enten det
ses i Midnatssolens gyldne Sommerpragt eller i
Mørketidens ejendommelige hvidgraa Halvbelysning — og som
den, der engang har set det, aldrig glemmer.
Det er ogsaa sandt, at Grønland er et fattigt og
folketomt Land. Fattigt — ikke fordi det mangler
Livsbetingelser selv for en betydelig større Befolkning, end det
nogensinde har haft, men fordi det kræver en Nøjsomhed,
som de færreste Folk er i Besiddelse af, og kun giver
Livets Fornødenheder karrigt fra sig under saadanne
Besværligheder og Strabadser, som en stadig Kamp mod
Elementerne og den barske Natur maa føre med sig.
Og her ligger Grunden til Landets Folketomhed. I de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
