Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DRONNINGENS VAGTMESTER.
427
Skrig fra Vægtergangen. Fortælleren tav. Gjøngerne smilede og tilkastede hverandre
betydningsfulde Blikke.
»Guds Død!« raabte Fændriken ved Bordenden, »hvad var det?«
»Skriget kom oppe fra Taarnet,« ytrede en Dragon. »Det er Vagtmesteren,
som giver sig. Ret nu har han vist levet sin længste Tid deroppe.«
»Det tænker jeg ogsaa,« svarede hans Sidemand.
»En Skaal for Vagtmesteren!«
»En Skaal for ham!« raabte alle Gjøngerne.
»Jeg drikker paa hans Henfart.«
»Jeg paa hans Opstandelse.«
»Godt, altsaa paa en salig Opstandelse i Himmerig.«
»Nej, paa Jorden.«
»Kammeraten er drukken,« raabte Rytteren leende, »han tror, at de Døde
kunne komme frem paa Jorden igjen.«
»Ikke de Døde, men de Levende; hvem siger vel, at Vagtmesteren er død?
Tværtimod, jeg tror, at han ikke længe har befundet sig saa godt som i dette Øjeblik.«
Rytteren trak medlidende paa Skulderen, saae over til de Andre og vedblev:
»Men kjæreste Kammerat! tænk Jer dog om, hørte 1 ikke Skriget nu nylig?«
»Jo vel, men hvem siger, at det kom fra Vagtmesteren?« ytrede den Anden,
som havde foresat sig at tvivle om alt. »Eders Kaptajn har vel ogsaa den Egenskab
at kunne skrige.«
»Ja, for Djævlen! men hvordan skulde det falde ham ind?«
»Det skal jeg forklare Eder,« svarede Gjøngen, idet han rejste sig fra Bænken
og kastede et Blik omkring paa de Andre. »Vor Kaptajn kommer ikke, vi ville drikke
hans Skaal paa egen Haand.«
»Men I svarer mig jo ikke; jeg spurgte, hvorfor Kaptajnen vel skulde falde
paa åt skrige?«
»I skal straks faa Grunden at vide. Jeg sætter nu, at vor Høvedsmand sagde
til eders: Vi ere ikke dem, som I antage os for, mit Navn er Svend Gjønge, jeg og
mine Folk ere komne for at befri den stakkels Vagtmester; tror I saa ikke, at Kap-
tajnen kunde falde paa at skrige?«
Alle Tilstedeværende vare efterhaanden bievne opmærksomme paa denne Sam-
tale. Dragonen brast i Latter og udbrød:
»Det er en ypperlig Fyr, den Lille! — Hvis Svend Gjønge kom tilsyne, vilde
Kaptajnen æde ham, og vi vilde gjøre det samme ved hans Folk.«
»Virkelig?«
Et skingrende Bifald fra de omkringsiddende Dragoner bekræftede hans Ord.
»Ja, hvis det er sandt,« sagde Gjøngen, »maa jeg saa bede Jer om at fange
an og gabe op. Maaltidet er anrettet.«
Efter disse Ord drog han sin Sabel med den ene Haand, Pistolen med den
anden og kastede sig over Rytteren. Alle hans Kammerater fulgte dette Eksempel.
Dermed begyndte Kampen. Fændriken stødte Vinduet op og skreg om Hjælp
ned i Gaarden, i den Hensigt at bringe Esner tilstede. De overraskede Ryttere sloges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
