Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DRONNINGENS VAGTMESTER.
405
En Aften, da han, siddende indenfor den halvt tillukkede Luge, med synlig
Tilfredshed saae Ib fortære den sidste Ret, Plus havde bragt, faldt et Lysskær op
fra et af Vinduerne i første Etage, hvor Kaptajnen havde indkvarteret sig. Palle
spejdede. Han saae Esner gaa frem og tilbage i Værelset, tilsyneladende ivrigt be-
skæftiget, men Vinduet ligeoverfor var saa dugget, at man ikke kunde se, hvad han
foretog sig. Ved at skyde Lugen længer tilbage og forandre sin Plads, var han
heldigere. Esner stod nu foran et Bord, ifærd med at sønderbryde forskjellige Stykker
Sølvtøj og Smykker eller at trykke dem saaledes sammen, at deres Størrelse og Om-
fang forringedes. Efter at dette Arbejde var fuldført, bleve alle disse Gjenstande
omhyggeligt fastsyede og indviklede i et Hestedækken, som han rullede sammen, ind-
pakkede i en Vadsæk og skjulte i Baggrunden af Værelset, saa vidt Afstanden tillod
at iagttage, under Hovedgjærdet af Sengen. Derefter afklædte han sig, slukkede
Lysene og sov ind med den behagelige Bevidsthed om en betydelig Forøgelse i
Brudens Udstyr. Fra sin Loftsluge havde Palle været Vidne til alt.
Næste Morgen, da Ravnen blev sendt til Taarnet, studsede Drengen ved at
bemærke den betydelige Forandring, der var foregaaet med Fangen. Hans Bevægelser
tilkjendegave en paafaldende Mathed og Afkræftelse. Ibs stærke og hærdede Natur
maatte endelig bukke under for den tiltagende Nattekulde og den fuldkomne Mangel
paa Bevægelse. Den stakkels Dreng fortvivlede, mod dette Onde vidste han intet
Middel.
Op paa Formiddagen kom en Mand gaaende ind over Vindebroen. Han var
klædt som en Sømand og bar en Kurv med Fisk paa Ryggen. Medens han falbød
sine Varer, kom Palle ned i Gaarden. Han kjendte Manden og nærmede sig ham.
»Nu er Præsten kommen,« sagde Fiskeren i et Øjeblik, da han var alene
med Drengen.
»Præsten?«
»Ham, Du søgte efter forleden,« svarede Manden med et Blik mod Taarnet.
Palle forstod ham.
»Hvor er han at finde?«
»I Vibekes Bagerovn.«
»Vi følges ad,* sagde Hønsedrengen.
Manden gik op i Slottet for at forsøge en Handel der, Palle slentrede ud over
Broen med Hænderne paa Ryggen og en Ladhed i alle Bevægelser, der ikke stemte
med hans Hjertes heftige Banken over Fiskerens Underretning. Præsten, det var
Svend, det var Frelse.
Fiskeren forlod Gjørsløv uden at have gjort nogen Handel denne Dag. Da
han vendte tilbage, kom Palle til ham, og disse To fortsatte nu Vejen ind i Skoven
i en hurtig Gang ad Stier, som enhver Fremmed vilde have taget fejl af, og i Bugter,
der syntes at føre i en bestandig Rundkreds.
I den Retning, de to Vandringsmænd gik, maatte der om Sommeren herske
et fuldkomment Mørke, saa tæt hvælvede Træerne deres sammenflettede Kroner.
Stien blev kun sjældent benyttet og var paa flere Steder overgroet med Tjørn og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
