Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
GJØNGEHØVDINGEN.
og gik. Idet hun aabnede Døren, hørte man Regnen og Stormen, som tudede ind
fra Præstø Bugt.
»Jeg tror, Kaptajnen er rejst sin Vej,« ytrede Ib noget efter, »jeg har ikke
set ham i de sidste Dage, derimod har Ridder Kørbitz endnu sin Gang paa Slottet.
Imorges gik han nede i Ørremandsgaards Skove, Side ved Side med Kulsoen, den
slemme Kvind. Da de saae mig, gjorde Ridderen et Skridt forud og standsede Talen,
men Kulsoen grinte og hævede sin knyttede Haand imod mig. — Tak for sidst, Ib
Abelsøn! skreg hun. — Nu har vi mødt hinanden to Gange, tænk paa mig, om det
sker den tredje Gang, saa skal jeg have dit Livsbrød skaaret.«
»Hvor har I da truffet hinanden før?«
»Husker Du ikke det? Første Gang var oppe ved Lellinge den Aften, vi
toge over Kjøge Bugt med vore Penge, da bandt jeg hendes Hænder og Fødder og
puttede hende min Halsklud i Munden, mens hun blev stillet op ved Siden af Man-
heimer, som vi alt troede vel besørget dengang. Anden Gang var forgangen Nat.
Mens vi listede omkring udenfor Høfdingsgaard for at finde en Overgang, traf jeg
Kulsoen inde i Krattet, slæbende paa en Bylt sammenrøvede Sager, som hun havde
set Lejlighed til at faa fat i oppe paa Slottet, idet hun sneg sig bort ad den Løn-
gang, Præsten omtalte. Jeg tog Godset fra hende og gav det siden til Fogden, der-
for er det vel, at hun er bleven mig saa fjendsk.«
Svends lille Søn havde under Samtalen siddet ved Bordet og stavet sig frem
paa et Stykke Træ, hvori Alfabetet var indridset, og som man kaldte et Fibelbrædt.
Under den Tavshed, som opstod efter Ibs sidste Ord, hængte Drengen Brædtet paa
Væggen og gik hen til Svend.
»Hør, lille Fader!« sagde han, »siden de nu gjøre Dig Fortræd, naar Du gaar
ud, saa bliver Du vel længe hjemme hos os.«
»Hvorfor, min Dreng?«
»For Mutter er saa bedrøvet, hver Gang hun siger, at Du er ude paa et Tog,
og saa gaar hun til Vinduet, naar der kommer Nogen forbi, og ser ud, om det er
Dig. Saa læser hun sin Bøn og lærer mig en med, og hun græder tidt om Natten,
naar Du tror, hun sover. Naar Du er hjemme, lader hun nok som ingenting og taler
og ler, men saa snart Du er gaaet, er Fornøjelsen ogsaa forbi.«
»Aa hvad, det er ingenting at tale om,« sagde Ib, »og nu bliver Svend
længe hjemme.«
»Lad kun Drengen tale, Ib!«
»Men Du maa heller ikke tale om hende deroppe,« vedblev Drengen.
»Om hvem?« spurgte Mændene lige forbavsede.
»Ja, jeg kjender hende ikke, og Mutter siger kun hende, og saa bliver hun
ogsaa bedrøvet, men som jeg engang spurgte, hvad hun sad og græd over, klappede
hun mig paa Kinden og sagde: Aa, det er ingenting, lille Dreng! le Du kun iaften
og vær fornøjet; naar Du bliver stor, kommer Du ogsaa til at græde eller volde, at
Andre græde.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
