Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJØNGEHØVDINGEN.
291
Linen og hissede ham ned. Det første Forsøg lykkedes, de følgende gik ligesaa hel-
digt. Kaptajnen smilede, idet han gned sine Hænder og hviskede til Fændriken:
»Det gaar jo prægtigt, jeg tænker, vi skjære den gode Svend Gjønge en
Fløjte inat.«
Omsider vare alle Rytterne komne ud af Slottet, uden at det ringeste Uheld
havde mødt dem. Alt foregik i en uafbrudt Stilhed, i ti Skridts Afstand vilde man
ikke have anet det ringeste af denne Flugt.
Da den Sidste naaede Jorden, vendte Manheimer sig om til Tange. Denne
stod tavs og spejdende med sammenslyngede Arme og iagttog fra en Krog af Kamme-
ret, hvad der skete ved Vinduet.
»Nu faar Han at hjælpe mig!« hviskede Kaptajnen.
»Det skal jeg,« svarede Tange beredvillig.
»Om jeg lykkelig og vel kommer i Behold, gaar jeg imorgen op til Præsten
i Byen og lægger et Ord ind for Ham, at alt kan blive godt med Kjæresten igjen.
Bærer Han sig derimod uforsigtigt ad, skal Han aldrig leve den Dag, hvor Han
glemmer Manheimer eller hans Ryttere. Laan mig først en Dyne.«
Tange tog en Dyne fra Sengestedet, Manheimer kastede den ud ad Vinduet,
saaledes at den blev liggende paa Fortovet nedenfor Muren.
»Nok en!« hviskede han.
»Hvorfor gjør I det?« spurgte Tange.
»Aa jo, for at falde blødere, om Linen skulde gaa istykker.«
Efter at Manheimer havde kastet alle Sengestedets Dyner ud af Vinduet,
listede han sig ind i Salen og kom straks efter tilbage med en sammenbunden Dug,
som indeholdt alle de forskjellige Gjenstande, han om Eftermiddagen havde udset til
sin Andel af Byttet. Denne Pakke bandt Kaptajnen omkring sin Hals og steg derefter
op i Vindueskarmen, hvor han fastgjorde Linen under sine Arme.
»Ræk mig nu et Bæger Vin! og lad os drikke paa en lykkelig Rejse.«
»Synk godt!« sagde Tange, idet Kaptajnen drak. Derpaa tog han Linen og
begyndte at hisse Manheimer ned.
»I glemmer vel ikke eders Løfte, at lægge et Ord ind for mig hos Præsten,«
hviskede han, idet han gjorde et Ophold.
»Nej, visselig ikke,« svarede Manheimer, »lad blot Linen gaa.«
»Ja, ja, giv Stunder,« vedblev Tange med hævet Stemme. »Jeg tror allige-
vel ikke, at det vil nytte stort. 1 kan vel tvinge Hr. Christen Nielsen til at tilgive
mig, men kan I ogsaa tvinge hans Datter til at holde af mig igjen?«
»Vist kan jeg saa,« svarede Manheimer, ikke uden nogen Ængstelse, »jeg
skal tale for Ham, som var han min kjære Broder. Lad blot Snoren gaa ned.«
»Ret betænkt,« sagde Tange, »saa har I forsyndet Eder svært imod mig.
Det var Eder, som først fristede mig til Spil, I vækkede mine Lidenskaber og truede
mig, naar jeg søgte at bekæmpe dem.«
»Hvorfor siger Han det nu?« ytrede Manheimer, blegnende ved at høre disse
Ord, der bleve udtalte med en bestemt og truende Stemme,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
