Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXVIII.
Krig i Fred.
Vagtmesteren forlod Slottet med en mindre sikker Holdning, end han var kommen,
og med et Aasyn, hvis dybe Sørgmodighed udtrykte hele hans fejlslagne Haab.
Han tog Vejen ned mod Gjerderød for at træffe det Bud, der skulde bringe Brevet
til Inger.
Inde i Skoven skinnede Solen ned mellem Træerne. Flagspætten hamrede
paa Stammens Bark. Raadyrene fore forbi ham i en fristende Nærhed. Ib agtede
paa intet, han fortsatte sin Gang med nedbøjet Hoved og i dybe Tanker.
Han blev afbrudt i sine Betragtninger ved Lyden af Hestetrav inde i Skoven.
Straks efter viste sig to Damer, ledsagede af en Tjener, som fulgte dem i nogle
Skridts Afstand. Den yngste af Damerne var kommen forud; ved at se Vagtmesteren
bragte hun sin Hest til et hurtigere Løb og red hen imod ham.
Det var en ung Pige med et friskt og barnligt Ansigt, hvis fine Farve det
hurtige Ridt havde forøget. Hendes store, mørkeblaa Øjne skuede saa tillidsfulde og
sorgløse omkring og vidnede om større Blidhed end Aand. Den lette og tvangfri
Holdning, hendes Dragt og den ærbødige Afstand, hvori Tjeneren fulgte, betegnede
den adelige Dame.
Man elskede hos hende den Ynde, hun udbredte over enhver Handling, og
glemte derover den Skjønhed, hun fattedes.
Den anden Dame var meget bleg, mindre rank og over de Aar, hvori det
hører til gode Sæder at omtale en Dames Alder. Mellem Begges Træk fandt en
paafaldende Lighed Sted, som lod slutte til et nøje Slægtforhold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
