Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJØNGEHØVDINGEN.
2»3
»Du bærer to Dragter?«
»Ja, Hr. Kaptajn! det er saa koldt herude.«
»Skammeligt koldt!« forsikrede Manheimer. »Vær saa god at knappe Trøjen op.«
Ib adlød.
»Jeg ser, at Du farer med Sandhed,« udbrød Kaptajnen, efter at Under-
søgelserne vare tilende. »Du har virkelig ikke flere Vaaben.«
»Hvorfor skulde jeg vel skuffe den strenge Herre,« ytrede Ib med et særdeles
enfoldigt og troskyldigt Ansigt. »Det ser jeg ingen Grund til.«
»Jeg ikke heller,« svarede Manheimer. »Lad os nu drage ned til Havet. Men
for at vi ikke skulle fare vild og komme fra hinanden, mens Maanen skinner saa
dunkelt, vil jeg slaa denne Strikke om din Hals.«
Kaptajnen tog et Stykke Reb ned fra Væggen og gjorde en Løkke paa det.
»Forstaar Du,« vedblev han leende, medens han lagde Rebet over Ibs Hoved,
»det sker i al Venskabelighed, blot for at vi kunne blive sammen.«
»Strenge Herre har vist sin Plaser med mig,« svarede Ib og gjorde et mis-
lykket Forsøg paa at smile.
»Nu slukke vi Lyset og binde Døren fast som før, og saa drage vi ad Stranden
til. Men først maa jeg dog sige Dig et Ord i Fortrolighed: Pas vel paa, at din Fod
ikke glider undervejs; jeg har for Vane at ride i Mørket med en opspændt Pistol,
den jeg holder temmelig nær dit Hoved. Ved det allermindste Ryk, Du giver i Rebet,
trykker jeg af, og Du kan da selv begribe, hvor stor en Sorg det vilde være mig at
skyde Dig en Kugle igjennem Hjernen. Nu afsted, denne Gang maa det gaa til med
den slemme Troldhekses Kunster, hvis vi skulle blive adskilte paa det lille Stykke,
vi have tilbage.«
Manheimer slukkede Lyset. I samme Nu gjorde Ib et eneste Skridt hen mod
Skorstenen, tøvede der et Øjeblik og fulgte straks efter Kaptajnen, som havde vendt
sig om i Døren efter ham.
Just som Manheimer satte Foden i Stigbøjlen, hørte han en svag Stønnen og
saae en mørk Skikkelse læne sig op til Hyttens Mur. Han studsede, vendte sit Hoved
og greb en Pistol. Ib gjorde paa samme Tid et Skridt fremad, der bragte ham i Linie
med Hestens Hoved. Skikkelsen strakte sine Arme op mod Kaptajnen og skreg:
»Vi dele!«
Denne stønnende Stemme, saa mat og fuld af Smerte, gjenkjendte Manheimer
øjeblikkelig; han brast i Latter og udbrød spottende:
»Mord og Bøddel! der har vi Kulsoen igjen.«
»Vi dele!« gjentog hun heftig og hævede sit ligblege Ansigt ivejret.
»Ja Gu’ dele vi!« svarede Manheimer, idet han spændte sin Pistol og strakte
den hen for Øjnene af Ib med en Gebærde, som umuligt kunde misforstaas; derefter
red han bort fra Hytten.
Ib fulgte ved hans Side. Hans Blik veg ikke fra Pistolen. Manheimers Hest
slog med Hovedet, pustede og gjorde et Spring til Siden. Ib fulgte med.
»Hvad Djævlen fattes det fordømte Dyr?« raabte Manheimer, idet han stram-
mede Tøjlen og sporede Hesten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
