Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
GJØNGEHØVDINGEN.
Stedet, hvor Svend holdt Hvil, var en Favneplads, det vil sige en Aabning,
dannet ved at fælde Træerne og sammenstille det ophuggede Ved i Favnemaal. En
smal og temmelig ubanet Vej førte herfra tværs igjennem Skoven. Paa begge Sider
stode Træerne saa tætte og sammenvoksede med Hindbærskud, Tjørn og Brombær-
ranker, at man kun med Møje var istand til at trænge sig derigjennem. Midt over
denne Vej gik i en lang Afstand, paa hin Side Sparresholm, en stejl og temmelig
bred Grøft, som optog Vandet fra den dybe Sø, hvori Herregaarden var bygget. Over
denne Grøft havde Skovhuggerne lagt nogle afskaarne Træstammer og udfyldt Aab-
ningerne med Grene og Græstørv, saa at de dannede en bred og sikker Bro.
»I Guds Navn!« sagde Svend, idet han rejste sig op. »Drik Du Resten af
Flasken Ib! og lad os saa komme afsted igjen. — Du sidder saa stille og grun-
dende inat.«
»Jeg tænker paa Asmus Smed, som vi mødte, da vi listede forbi Engelholm.
Blot han ikke spiller os en Streg; han stod og samtalede med en svensk Rytter, og
jeg syntes han kiggede saa nysgjerrig efter, hvad vi førte med os paa Slæden.«
»Nej!« svarede Svend tillidsfuldt, »han kunde ikke kjende os i vor Jæger-
dragt; og i værste Fald vilde det blive for sent, inden han fik Bud op til Gaarden
derom og skaffede Folk ud efter os.«
»Han mener Dig det ikke godt, Svend! fra den Tid, Du greb ham som
Krybskytte.«
»Jeg faar at finde mig deri, lad os nu se, vi komme videre.«
De lagde Bidslet paa Hesten og toge Plads i Slæden.
I samme Øjeblik lød et langtrukkent Ugleskrig igjennem Skoven. Svend
studsede. Dette Skrig blev straks efter gjentaget fra den modsatte Side og endnu
før Ekkoet heraf var hendøet, faldt et Skud. Der hørtes Hestetrav nede paa Vejen,
og to af de udstillede Vagtposter kom jagende henimod Slæden.
»Svensken er efter os!« raabte den Ene af dem, da han naaede Favnepladsen.
»Det gjælder om at komme herfra i en Hast. De ride langs med Hegnet udenfor
Skoven i en Rad og have en Vejviser foran.«
Ib stod som forstenet og stirrede paa Svend.
»Hvor mange Ryttere talte Du, Tam?« spurgte Svend, der allerede havde
gjenvundet sin sædvanlige Ro og Kulde i Farens Øjeblikke.
»De vare Tolv foruden Vejviseren,« svarede Tam.
»Hvad betød da Skriget, vi fornam forude?« spurgte Svend.
»Jeg hører begge vore Folk komme,« hviskede Ib, som havde lagt Øret
lyttende til Jorden.
Idet han rejste sig, kom de to Ryttere fra den modsatte Side jagende i strakt
Løb og standsede deres pustende Heste foran Slæden.
»De ere komne bag paa os,« hviskede den Ene af dem med en dyb Bas-
stemme. »En for En ride de langs med Grøften og søge sig en Gjennemgang over
Skovhegnet.«
»Hvor mange ere de, Abel?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
