- Project Runeberg -  Gjøngehøvdingen og Dronningens vagtmester /
102

(1897) [MARC] Author: Carl Brosbøll With: Poul Steffensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

102

GJØNGEHØVDINGEN.

danske? Det er en fornem Mand af den høje Adel, — en yderlig fornem Mand,« til-
føjede han med særdeles Eftertryk, »og det ere vi begge To. Han ejer det bedste

Grevskab, som Nogen vil se for sine Øjne, det gjør jeg med, at sige, mit er kun et
lille Grevskab.«

»Aa nej,« udbrød Borgeren forundret, »hvor det er rart at høre.«

»Han har haft en Aabenbaring forgangen Nat,« svarede Manden. »Jeg kan
gjerne sige Eder det, siden I se ud til at være højst agtværdige Folk. Englen
Gabriel har vist sig for ham, han har vist sig for os begge To, livagtig som jeg her
staar for Eder. Nu gaar han op og spørger Præsten, om der er nogen Synd i, at
et kristent Menneske gifter sig med Stortyrkens Datter. Det gjøre vi i alle de Byer,
vi komme igjennem. Jeg skal sige Eder noget: Under denne Mands Bestik maa

Overraskelsen paa mangfoldige Maader alligevel formindskes og daglig indjage Skræk
og Nid, som hverken Dødssuk eller Knive kunne forøge, endskjøndt Troværdigheden
sakker bagud i Forhold til Gjennemgangen med Rødder af det kostelige Sølv, des-
ligeste et saaret Hjerte og Vankelmod udi det kjære Sindelag. — Men det bliver
imellem os.«

Medens denne oplysende Underretning blev given, knælede den Anden foran
Præsten og hviskede til ham:

»Ærværdige Herre! sid stille og lad Eder ikke mærke med, at I bliver for-
undret over mine Ord. Jeg kommer i et alvorligt Ærinde til Eder, og da det er af
Vigtighed for os Begge, at intet .menneskeligt Øre uden eders hører, hvad jeg har at
forebringe, saa valgte jeg dette hellige Sted, fordi det var det sikreste, jeg kunde
tænke mig.«

Den gamle Præst stirrede paa Manden med et Udtryk af den mest levende
Overraskelse, det varede nogle Øjeblikke, før han kunde svare:

»I dette Grevskab har han

»Gud fri os!» ytrede Tilhørerne med største Andægtighed.
»Men hvorover kommer det, at slig fornem Herre gaar op

at skrifte for vor Præst?«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:50:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gjongehovd/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free